Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 06/01/12

Aarhus eller Sønderborg

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Nogen egentlig kulturbegivenhed er det ikke. Alligevel vil man sikkert i både Aarhus og Sønderborg mene, at afgørelsen om, hvilken af de to byer der i 2017 kan kalde sig europæisk kulturhovedstad, er den absolut vigtigste begivenhed på kulturfronten i 2012.

Vinder Aarhus, vil det få stor betydning for ikke bare det lokale kulturliv men for by-, erhvervs- og kulturudviklingen i hele den midtjyske region i perioden 2013-2018 - og forhåbentlig også på længere sigt. Der er med andre ord langt mere end blot prestige og ære på spil for de to 2017-kombattanter, som, når afgørelsen falder i spetember, har haft et par år til at styrke deres kandidatur.

Aarhus har sikret sig opbakning fra de resterende 18 midtjyske kommuner og regionen til en satsning i størrelsesordenen 500 millioner kroner. Aarhus bidrager selv med de 100 millioner kroner. 

En dommerkomite udpeget af kulturminister Uffe Elbæk og EU Kommissionen træffer den endelige afgørelse, men allerede før jul tilkendegav den, at den århusianske ansøgning på nogle områder lader meget tilbage at ønske. Der er således lagt op til et tættere kapløb, end man på rådhuset måske umiddelbart havde forventet og håbet på.

Iderigdommen og ambitionsniveauet bag den århusianske satsning med temaet »Rethink« fejler imidlertid ikke noget, og meget kan således ske, inden den anden og altså dermed endelige ansøgning skal afleveres i Kulturministeriet 15. juni.  

Følg aOa.dk på Facebook