Torsdag 1. kan du lære meget mere om Olsen Banden, når der er debatarrangement om de danske klassikere. Det er skuespiller, instruktør og Olsen Bande stjerne, Morten Grunwald, der er foredragsholder.
Filmene om Olsen-Banden er blandt de største publikumssucceser i dansk filmhistorie.
I perioden 1968 – 1981 produceres 13 af de i alt 14 Olsen-Banden film, den sidste” Olsen-Bandens sidste stik” kommer i 1998.
Erik Balling og Henning Bahs er bagmændene bag de første 13 film om Keld, Benny, Egon og Yvonne. Gennemgående er den kendte historie: Egon Olsen har en genial plan, som kan redde de tre bandemedlemmers økonomi for altid, men noget går galt.
Filmene er også aktuelle kommentarer til datidens Danmark: a-kraft, forurening, EF (EU), smørpukkel, edb, industriarbejde, charterturisme og meget mere.
Benny Frandsen, Morten Grunwald, er i filmene især kendt for at sige ”skide” i snart sagt hver eneste sætning. Hør ham fortæller om tilblivelsen af Olsen-Banden filmene, og hvordan karakterne udvikles gennem årene.
Foredraget starter klokken 14 og varer til klokken 16. Entré koster 50 kroner.
Olsen Banden, Dalgasskolen, torsdag 1. november kl. 14-16. Pris: 50 kr.
Læs også: Har du den flotteste snegl?
Læs også: Guide: Herretur i Aarhus