Tirsdag 2. oktober inviterer Hovedbiblioteket til gratis foredrag om populærmusik i film. Det er Andreas Halskov, cand.mag i filmvidenskab og skribent for filmtidsskriftet 16:19, der er foredragsholder. Han vil fortælle om musikkens betydning og om, hvilke konsekvenser musikken har for filmens udtryk, markedsføring og oplevelseskvalitet.
Foredraget er det første af tre, herefter er der foredrag om Amerikanske Tv-serier ved cand.mag. Henrik Højer tirsdag 6. november, og Den ny dokumentarfilm og kroppen ved journalist Steffen Moestrup tirsdag 4. december.
Alle foredragene er gratis.
Foredraget starter klokken 16 til klokken 17.30.
Populærmusik i film, Hovedbiblioteket, tirsdag 2. oktober kl. 16. Pris: Gratis.
Læs også: Kæmpe madmesse i Ridehuset
Læs også: Tag på en musikalsk rejse tilbage i tiden