Afghanistan er for mange danskere noget, vi kun hører om i tv. Men tirsdag 14. februar kan du komme tættere på det store land.
Fotojournalist Imal Hashime gæster Fairbar, hvor han igennem sine billeder fortæller om Afghanistans brændpunkter.
Imal Hashime har arbejdet som fotograf i en årrække i sit hjemland. Men for bare to år siden var han nødt til at flygte fra Afghanistan til Danmark, da han var forfulgt af Taliban.
Imal Hashimes fotografier er kendt verden rundt, og han har blandt andet arbejdet for adskillige nyhedsbureau.
Foredrag ved Imal Hashime, Fairbar, tirsdag 14. februar kl. 19.30.
Læs også: Dans søndagssalsa på Studenterhuset
Læs også: Lær at redigere dine digitale billeder