Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 17/06/12

Kom til åbent skib i dag på ny enorm færge

Tidspunkt

Torsdag 28. jun. 2012, kl 10:00

Havnen, Pier

Pier 1 2
8000 Århus C
 
  • Foto: PR-foto Foto: PR-foto
Fredag 29. juni indsætter Kattegat-ruten den nye hurtigfærge Dolphin Jet på strækningen mellem Aarhus og Kalundborg. Men dagen før kan du komme om bord på den moderne hurtigfærge til et "åbent skib"-arrangement, hvor du også kan få en gratis prøvetur.

Vi kender åbent hus arrangementer, men åbent skib arrangementer hører da alligevel til sjældenhederne. Torsdag 28. juni er det dog netop, hvad du kan komme til. Der bliver nemlig indsat endnu en færge på ruten mellem Aarhus og Kalundborg, og det markeres med åbent skib, hvor interesserede kan få et kig indenfor i den nyindrettede færge.

Inden den første officielle tur fra Aarhus til Kalundborg byder Kattegat-ruten torsdag 28. juni offentligheden om bord til et ”åbent skib”-arrangement. Her får nysgerrige børn og voksne ikke alene lov til at se nærmere på den nyindrettede hurtigfærge. De kan også komme med på en kort sejltur i Aarhus-bugten. I Kalundborg vil der være et tilsvarende arrangement torsdag eftermiddag.

”Lige fra vi annoncerede vores planer om en ny færge, har vi oplevet stor interesse. Den vil vi gerne imødekomme ved at invitere alle interesserede om bord både i Aarhus og Kalundborg, så de med egne øjne kan opleve faciliteterne. Der er noget for enhver smag. Både for børnefamilien på tur og for den forretningsrejsende på vej til og fra møder,” fortæller Kattegat-rutens Operations Manager Birte Dettmers.

Dolphin Jet har senest sejlet mellem Tarifa i Spanien og Tanger i Marokko, men forud for sin jomfrutur mellem Aarhus og Kalundborg har hurtigfærgen gennemgået en ombygning og tilpasning til danske forhold. Det betyder blandt andet en justering af passagerantallet fra 900 til 774 for at sikre høj komfort og give bedre plads til moderne faciliteter.

Programmet for Aarhus 28. juni

Kl. 10.00: Mulighed for at komme om bord på Dolphin Jet i Aarhus Havn.
Kl. 11.00: Afgang på gratis prøvetur i Aarhus-bugten om bord på Dolphin Jet.
Kl. 11.30: Tilbage til Aarhus Havn og afslutning på prøvetur.
Kl. 12.30: Første tur på strækningen Aarhus-Kalundborg med betalende passagerer.
Kl. 14.15: Anløb Kalundborg Havn

Åbent skib, Aarhus Havn, 28. juni, kl. 10.

Følg aOa.dk på Facebook

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register