Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 05/08/12

Lektion 10: Del dine billeder med Instagram

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
Hvis du i forvejen bruger Facebook, har du måske set, at nogle af dine facebookvenner viser billeder fra et program, der hedder Instagram. Det kan du også gøre.

10. afsnit af vores guide til at bruge sociale medier handler om Instagram.

Instagram-programmet findes kun på din smartphone. Start med at downloade det der, hvor du finder dine apps.

Instagram fungerer sammen med kameraet på din telefon. Så når du åbner programmet på din telefon, kan du tage billeder.

Det specielle ved Instagram er, at du bagefter kan give dit billede forskellige effekter ved at lægge et filter ind over dit billede. Det kan eksempelvis være filtre, der får billedet til at se gammeldagsud eller hvor farverne får store kontraster. Ofte bliver billederne meget flottere, når du bruger et filter.

Når du har valgt et filter, kan du vælge at uploade dit billede til eksempelvis Facebook eller Twitter, således at dine venner eller følgere kan se dem.

Det smarte ved Instagram er, at du via hjemmesiden www.printstagr.am kan få lavet plakater med dine instagram-billeder, eksempelvis fra et bryllup eller en rund fødselsdag.

Følg aOa.dk på Facebook