Som tidligere omtalt, kan gps’en i din smartphone, iPad eller computer bruges til at registrere, hvor du er.
Det vil sige, at hvis du går ind på en café eller restaurant, kan du »checke ind« og sende beskeden om, at du er tjekket ind på restauranten.
Men du kan også bruge Foursquare-app’en til at tjekke hvor dine venner er henne - eller selv holde styr på, hvor du har været, hvis du eksempelvis skal lave et kørselsregnskab.
Når du åbner app’en på din telefon, vil du nemlig få en liste over, hvor dine venner har tjekket ind sidst. Måske er der én lige i nabolaget, så du kan stikke forbi til en kop kaffe, eller også er du bare glad for at vide, at en af dine venner er nået frem efter en flyvetur eller andet.
Husk, at du ved at tjekke ind forskellige steder kan få kontante fordele, rabatter eller særlige privilegier ved at tjekke ind forskellige steder.
Husk også, at du kan placere dine billeder via billedtjenesten Instagram på et bestemt sted ved at såkaldt »geotagge« det. Det gør du lige under billedteksten.