Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 05/08/12

Lektion 9: Når du synes godt om på Facebook

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
Måske ved du ikke helt, hvad der sker, når du interagerer med forskellige sider på Facebook. Få svaret her.

Måske er du en af de tre millioner danskere, som allerede har en profil på Facebook.

Men måske ved du ikke helt, hvad der sker, når du interagerer med forskellige sider på Facebook.

Mange virksomheder, politikere og kunstnere har fundet ud af, at Facebook er et interessant sted at være, fordi det er nemt at komme i kontakt og være i forbindelse med hinanden på en ligeværdig måde.

Hvis du finder en side på facebook, som du vælger »at synes godt om«, vil du kunne blive holdt opdateret om, hvad der sker på den pågældende side.

Det kunne eksempelvis være den århusianske sangerinde Medina, som omkring en halv million mennesker »synes godt om«.

Her udsender hun nye billeder af sig selv til koncerter eller fra optagelserne til sin nye video.

Et andet eksempel er en anden århusiansk sangerinde, nemlig Tina Dickow. Hun har skrevet en sang med hjælp fra sine facebookfans, der simpelthen kom med forslag til tekst. Senest har hendes fans bestemt hvilken plakat hun skal bruge til sin næste koncertturné. Alt det får du at vide, hvis du eksempelvis »synes godt om« Tina Dickow.

Følg aOa.dk på Facebook