Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 06/07/09

Marie Fisker: "Ghost Of Love".

  • foto Foto: Ikke oplystfoto
CD-ANMELDELSE: Nogle numre får én til at lukke øjnene og lytte. Nogle stemmer får én til at stoppe op. En sådan har Marie Fisker.

Er udkommet. (Playground/Maryvine).

Nogle numre får én til at lukke øjnene og lytte. Nogle stemmer får én til at stoppe op – nysgerrig efter sætningerne og sammenhængen. Nogle plader er så insisterende i deres udtryk og stemning, at de nærmest af sig selv finder tilbage til afspilleren, igen og igen, fordi de rammer en genkendelig tone i livet. Som en lidelsesfælle, en sammensvoren og eftertænksom støtte.

En sådan plade er københavnske Marie Fiskers debutalbum ’Ghost Of Love’. I krydsfeltet mellem afpillet rock, kantet country og amerikansk sydstatsstøj, som det kendes fra Cat Power og forbilledet Patti Smith. ’Ghost Of Love’ er altså ingen musikalsk revolution, men mindre kan gøre det, og Marie Fisker synger og skriver så berusende fra smertens venteværelse og kærlighedens slagskygge. »The only man around this house / is the postman / and he brings your mail,« som hun blidt snapper på ’Seven Days’.

Læg dertil adskillige gåsehudsmomenter – stærkest i det smukke titelnummer og de to formfuldendte duetter med Steen Jørgensen fra Sort Sol. Så giver det et af årets bedste danske albums.

Comments

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
 
aOa.dk · Banegårdspladsen 11 · 8000 Aarhus C · +45 8740 1010
© Copyright 2012, Berlingske Media