Duften af candyfloss og popcorn. Følelsen af sol og sommerferie. Glæden ved de mange lys, farver, lyde, hujen og hvinen. Så ved man, man er i Tivoli.
Tivoli Friheden har eksisteret som afhegnet Tivoli eller folkepark siden 1958 og har glædet tusindvis af børn som voksne igen og igen lige siden. De senere år har Tivoli Friheden i sommermånederne haft stor succes med "Fed Fredag" med kendte musiknavne på scenen. Der afholdes også Super Søndag for de lidt yngre, og masser af andre musikalske og teatralske arrangmenter sommeren over.
I oktober måned bydes der indenfor til Halloween med uhyggeligt meget hygge og masser af flot pynt. Her åbnes der for sidste gang om året for forlystelserne, inden Tivoli går i vinterhi og forbereder sig på som en sommerfugl igen at åbne vingerne for nye besøgende i næste sommersæson.
Tivoli Friheden, Skovbrynet, 8000 Aarhus C. Forskellige åbningstider i løbet af sommeren. Se mere på hjemmesiden her
Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.