Præciser din søgning i menuen
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 02/02/12

Anmeldelse: Den bestøvlede kat

Tidspunkt

Torsdag 2. feb. 2012, kl 20:30
Fredag 3. feb. 2012, kl 20:30

CinemaxX

M.P.Bruuns Gade 25
8000 Århus C

Kontakt

70120101
 
  • Foto: Fra filmen Foto: Fra filmen
En visuel nydelse, men ærgerligt, at manuskriptet kunne bruge en gennemskrivning - eller tre. Sådan lyder filmanmelder Louise Kidde Sauntveds konklusion på 3D filmen om den kårdesvingende kat.

Den kårdesvingende bestøvlede Kat var lige ved at stjæle billedet fra Shrek, da han blev introduceret i »Shrek 2«, og det virker derfor naturligt, at han nu får lov at udfolde sin uforfærdede charme i sin egen film. Til gengæld kan det undre, at historien virker så ugennemarbejdet som tilfældet er, når nu man har en så herlig karakter med både vid, bid og komisk potentiale (selv om man i den danske version savner Antonio Banderas’ uforlignelige stemme).

Trods flere finurlige og fornøjelige optrin, fremstår helheden som en rodet og unødvendigt sentimental fortælling om Kats barndom på børnehjem, hvor han mødte ægget Klumpe Alexander Dumpe, som han blev bedste venner med. Men Klumpe forrådte Kat og sendte ham på flugt fra lovens lange arm. Nu krydses deres veje igen, takket være en forførende – og tyvagtig – hunkat ved navn Kitty Fløjlspote.

Kat og Klumpe genopliver deres barndoms drøm om den magiske bønnestage, der kan føre dem til Kæmpens Slot i skyerne, hvor gåsen, der lægger guldæg, bor. Hvis de finder den, kan de både blive rige og rense Kats navn.

Altså en skønsom blanding af eventyrreferencer og børnerim, tilsat en romance og et solidt strejf spaghetti-western. Et eller andet sted lurer en morale om skyld og tilgivelse, men den fortaber sig lidt i det generelle kaos af historietråde.

Rent teknisk er »Den bestøvlede kat« derimod fremragende. 3D-effekterne giver flot dybdevirkning, ikke mindst i jagtscenerne og en forrygende danseduel mellem Kat og Kitty, og »Den bestøvlede kat« er generelt set en visuel nydelse, med klare lysende farver. Desto mere ærgerligt er det, at der langtfra er lagt samme omhu i manuskriptet, der ville have nydt godt af en gennemskrivning – eller tre. Måske det lykkes for den næste film, der efter sigende allerede er på tegnebrættet.B

Den bestøvlede kat
###¤¤¤
Instruktør: Chris Miller.
Danske stemmer: Kristian Boland, Christiane Schaumburg-Müller m. fl. 90 minutter. USA.
Tilladt over 7 år.
Premiere torsdag Cinemaxx, Bio City og Malling Bio.

Javascript is required to view this map.
Kort
 
aOa.dk · Banegårdspladsen 11 · 8000 Aarhus C · +45 8740 1010
© Copyright 2012, Berlingske Media