Cyklen. Hvilken vidunderlig maskine. I århundreder har den fragtet mennesker fra A til B. Over stok og sten. Igennem marker og byer. Man tramper, sveder, griner og får lidt vind i håret. Cyklerne er kommet for at blive, men i de senere år er transportmidlet blevet mere end det - det er blevet en livsstil.
Der er ingen grænser for, hvad man kan på en cykel. Og det har Aarhus Festuge i år sat sig for at understrege. Det gør de ved, at invitere pedalglade festivalgængere i cykelbiografen.
Det foregår ved, at publikum mødes ved Øst for Paradis. Her venter en cykel med filmfremviser og lydanlæg. Den følger man efter til et hemmeligt sted, hvor den viser cykelinspirerede kortfilm i byens rum.
Og fortvivl ikke! Der er selvfølgelig en popcornmaskinecykel også.
Pedalkraft - ja tak!
Viva los pedalos, Mødested: Øst for Paradis, 3. - 5. september, kl. 21 - 22, Gratis (Den 3. september vises filmen på Øst for Paradis).
Læs også: Sange fra den store århusianske sangbog
Læs også: Nomineret lover cykeltøj hvis de vinder Byens Bedste