Præciser din søgning i menuen
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 04/10/12

Filmanmeldelse: Looper

Oprettet af Louise Kidde Sauntved, lks@berlingske.dk
  • Foto: Alan Markfield Foto: Alan Markfield
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Anmelder Louise Kidde Sauntved kalder filmen en tidsrejsethriller og uddeler hele fem stjerner.

»Looper« har, hvad mange andre action- og science fiction-film mangler: En god, intelligent og herlig kringlet historie, der også holder til en nærmere inspektion.

I år 2074 er tidsrejser forbudt ved lov, men det ser mafiaen stort på. De har en hel flok såkaldte »loopers« ansat i 2044, klar til at skyde de fanger, der bliver sendt tilbage til dem fra fremtiden. En effektiv måde at skille sig af med belastende lig. Men en dag står looperen Joe over for sit eget fremtidige jeg, der når at undslippe, før han får trykket på aftrækkeren.

Med mafiaen i hælene må han nu på jagt efter sig selv – og beslutte, hvor meget han vil ofre for at ændre fremtiden.

Joe den yngre og ældre spilles af henholdsvis Joseph Gordon-Levitt og Bruce Willis, der har fremragende kemi. Under fortællingen løber en stille filosoferen over evig kærlighed og tidlige svigt, tilsat skvæt af kulsort humor. Men det, der for alvor gør »Looper« til en fornøjelse, er den elegante og medrivende måde historien leger med fortid, fremtid og vores forventninger hele vejen mod den forrygende slutning

»Looper« Instruktør: Rian Johnson, Medvirkende: Joseph Gordon-Lewitt, Bruce Wilis. Premiere i Cinemaxx og Biocity

Følg aOa.dk på Facebook