Præciser din søgning i menuen
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 11/10/12

Filmanmeldelse: Monsieur Lazhar

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
'Monsieur Lazhar' er en fin, følsom og tankevækkende film om savn, skyld og fortielser.

  
Af Louise Kidde Sauntved, lks@berlingske.dk

Canadiske ’Monsieur Lazhar’ er et fint portræt af, hvor svært det kan være at håndtere sorg i et samfund, der helst bare vil skynde sig videre. En hel skoleklasse får alvoren ind på livet, da deres lærerinde vælger at hænge sig i deres klasselokale. Ikke mindst Simon og Alice, der finder hende. Deres nye vikar, den algierske indvandrer Bachir Lazhar, opdager hurtigt, at det at sætte ord på de mange forvirrende følelser er vigtigere for børnene end at kunne aflevere en fejlfri diktat. Men Hr. Lazhar har sin egen ulykkelige historie i bagagen, der måske kan få ham smidt ud af landet, før han er klar til at slippe klassen.

Philippe Falardeau instruerer med stor følsomhed og formår at styre fri af klichéen om den inspirerende lærer, så ofte set på film. Lazhar er lige så fejlbarlig som empatisk, og derfor dybt troværdig. Det samme gælder de utroligt velspillende børn. Alt i alt en fin, følsom og tankevækkende film om savn, skyld og fortielser.

»Monsieur Lazhar«

####¤¤

Instruktør Fhilippe Falardeau, medvirkende: Mohamed Fellag, Sophie Nélisse m.fl. Premiere i Øst for Paradis.

Følg aOa.dk på Facebook