Bølle-Bob er tilbage, og i efterårsferien kigger han forbi Aarhus. Denne gang som musical med børn og unge i en cirkusverden fri for voksne.
Fra 13. til 21. oktober går Bølle-Bob hver dag på scenen i et stort, opvarmet telt på Tangkrogen, hvor du også kan møde skolens hårde børster Kalle, Kent og Kit, den søde pige Lise-Mette, den ulækre fyr Leslie, Sara, bondeknolden Gerda og Smukke Sally.
Musicalen handler om at være midt i barndommens og ungdommens forunderlige univers med fokus på venskab, den første forelskelse, skolens søde pige, der gerne vil være fræk og skolens hårde børster, der ikke er så hårde, når man lærer dem at kende.
De kendte sange handler om børns følelser, tanker og hverdag i landet mellem barndom og voksenlivet. Et sted hvor ingen voksne blander sig i, hvad børn skal tænke og gøre.
Musicalen henvender sig til børn og unge i alle aldre, men voksne er også meget velkomne. Forestillingen varer to timer, og billetterne koster 199 kroner. Køb billetter til forestillingen her.
Fra 13. til 21. oktober kan du også købe billetter ved teltet på Tangkrogen hver dag kl. 11-17.
Bølle-Bob med Børsterne i cirkusteltet, Tangkrogen, 13. til 21. oktober. Lørdage, søndage, mandag, onsdag og fredag kl. 15. Tirsdag og torsdag kl. 17. Pris: 199 kr.
Læs også: Safarishow med Sebastian Klein
Læs også: Lav most af dine egne æbler