At opføre Peter Pan udelukkende med dukker er noget af en opgave. Uffe Kristensen og Pia Mourier har, som de eneste spillere, susende travlt med at føre alle dukkerne, – og de klarer det fermt. Særligt sjovt er det fx, når Uffe Kristensen med den ene hånd fører Kaptajn Klo og med den anden Peter Pan, som driver gæk med den bistre sørøver.

Det kræver vågenhed og kondi med stemme og gestik at skulle zappe så hurtigt mellem de to karakterer. Men Kristensen holder spilkedlen i kog – med dukkeføring og dialekter. Det samme gør Pia Mourier. Lillepiget, når hun fører Wendy. Vævert, når det er Klokkeblomst hun giver liv. Og udfordrende for øjet, når hun som sørøver holder den tilfangetagne baksende Wendy i et jerngreb.

Nu består forestillingen ikke ’kun’ af dukker. De to medvirkende optræder også i rollen som fortællere, der i spotlys henvender sig direkte til publikum, og som udvalgte roller, (Wendys far og mor).Og heldigvis hænger fortællingen godt sammen. Den er nænsomt fordansket og opdateret. Og den gør ikke et større væsen ud af sig end det den er. Den har små klare replikker, som ofte er humoristisk tvistet. Den har et underliggende budskab om, at vi skal søge at bevare fantasien.Og den har en fin lille krølle tilslut, der fortæller, at fantasien ikke er sådan at få bugt med. Den lever videre fra generation til generation.

Wendys mor ved nok hvad det handler om. For pigen Wendy er evnen lyslevende Og da Wendy som voksen får en datter, har hun også dette særlige eventyrsmil om læben. Det smil vi også går fra forestillingen med.

»Peter Pan« Manuskript af Steen Mourier efter historie af J.M. Barrie. Instruktion: Christina Reeder Ryborg Jørgensen. Dukkemager og dukkeinstruktør: Rebecca Arthy. Scenografi: Uffe Blaabjerg. Lys: Kian Lyngsaa Larsen. Medvirkende: Pia Mourier og Uffe Kristensen. Produktion: Filuren. Spiller t.o.m. 20. oktober.

Læs også: Peter Pan på Filuren