Hvordan lyder byen egentlig? Og hvor lyder den bedst? Det har en arkitekt, fire jazzkomponister og et stort jazzorkester sat sig for at finde ud af.
Arkitekten Anne Qvist har udvalgt en række bemærkelsesværdige steder i byen, som TV2 Østjyllands seere har reduceret til fire. Det drejer sig om Immervad, Toldboden, De Fem Søstre og Møllestien.
Efterfølgende har fire jazzkomponister ladet sig inspirere af stederne, og det er disse værker som Aarhus Jazz Orchestra, tidligere Klüvers Big Band, fremfører, der hvor de er tiltænkt til.
Aarhus Jazz Orchestra Fortolker Byrummet er gratis og kan opleves følgende steder:
1. sept. kl. 12.30-13.00 v. Immervad
2. sept. kl. 12.00-12.30 v. Immervad
2. sept. kl. 13.00-13.15 v. Toldboden
2. sept. kl. 13.30-13.45 v. De Fem Søstre
2. sept. kl. 15.00-15.30 v. Immervad
6. sept. kl. 12.00-12.30 v. Immervad
6. sept. kl. 13.00-13.15 v. Møllestien