Af Ole Straarup
Fra første gang Joseph Calleja et godt stykke inde i den i øvrigt alt for lange koncert ja, fra første gang han gik på scenen, ændrede årets Festuge Classic-koncert sig fra at være en god af slagsen til at blive stor. Big!
Vist betyder størrelse noget, også i musik. Verdenstenoren Calleja er en stor, flot mand, men hans egentlige storhed ligger naturligvis i sangen, i den store varierede stemme, der uden besvær hamler dynamisk op med et fuldt besat symfoniorkester.
Hvad du ønsker, får du: Lys, intensitet, varme og klangskønhed i hele spektret, varieret udtryksintensitet, smukt styrede udtyndinger og imponerende toptoner. Uanset om komponisten hedder Verdi, Mascagni, Gounod eller Puccini.
For de komponisters herlige tenorarier var naturligvis det, vi var kommet for at høre ved sådan en festkoncert, hvor Giordano Bellincampi og Aarhus Symfoniorkester akkompagnerede både flot og lyttende. Seks stjernestunder plus ekstranumre
I programhæftet kalder Valdemar Lønsted, den fortrinlige konferencier, koncertens program for at overflødighedshorn, en festmenu. En lidt mindre venlig betegnelse kunne være kludetæppe.
Det forekommer ikke helt indlysende, hvad vi skal med både en hel fløjtekoncert af Ibert og en fløjteduo af Joachim Andersen (Allegro Militaire, soldaterlivet idylliseret til ukendelighed), Morgensang fra Elverskud og Brudekoret fra Lohengrin samt hele Roms Fontæner af Respighi.
Fløjtesolisten Ulla Miilmann var fortrinlig, ja direkte ekviklibristisk og humorfyldt. Hun blev suppleret på bedste vis af Lena Kildahl fra symfoniorkestret, begge med koket kasketudklædning til militærmorskaben. Men. .
Den Jyske Operas Kor sang fortrinligt i såvel brudekor som morgensang (det er virkelig et godt kor!), og korets damer var på plads til en kort indsats i Callejas første ekstranummer, Nessun Dorma. Men ..
Måske har man med dette års festuge classic program villet vise, at også den type koncert må indeholde længere ubrudte stræk, hele værker som kalder på fordybelse som i det traditionelle koncertprogram.
Til de længere stræk hørte, udover den allerede nævnte fløjtekoncert, såmænd både den alenlange ouverture til Benvenuto Cellini (Berlioz-orkester-bulder-og-brag-musik, som under Bellincampi bliver spillet meget grundigt) og Roms Fontæner af Respighi (et af komponistens succes-værker), hvis samlede længde trods de smukke klange og fine billeder er for meget at gå i gang med, når koncerten på det tidspunkt har varet ca. 2 ½ time. Opførelsen havde bestemt fine momenter og viste orkestrets store formåen. Men ..
Altså: Size matters, også i den mindre positive forstand. Stort kan blive for stort. På den anden side - og heldigvis: Med Joseph Calleja bliver det ikke større.
Festuge Classic 2012:
#####¤
Musik af Berlioz, Ibert, Verdi, Mascagni, Pietri, Wagner, Gounod, Gade, Andersen, Respighi, Puccini. Solister: Joseph Calleja (tenor), Ulla Miilmann, Lena Kildahl (fløjter). Konferencier: Valdemar Lønsted. Den Jyske Operas Kor, Aarhus Symfoniorkester, dir.: Giodano Bellincampi. Musikhuset, Symfonisk Sal, lørdag aften.