Den norske saxofonist Marius Neset er lige nu talk of the town i England. De positive anmeldelser har regnet ned over hans album, Golden Xplosion, der udkommer på Dave Stapletons prestigefyldte label, Edition Records. En regnvejrskold eftermiddag på Klostertorv skulle han så prøve at leve op til hypen og forventningerne blev mere end indfriet.

Uden nærmere introdukton blev der lagt ud med to numre i rap. Efter en kontemplativ begyndelse med kompositionen »Saxophone Intermezzo«, hvor Neset var alene på scenen med pianisten Nick Ramm, blev hele kvartetten samlet på nummeret »City on Fire«, hvor et eklektisk udtryk sprang ud i fuldt flor. Hurtige unisone beboplinjer mellem saxofon og klaver blev underbygget af et funky groove med halsbrækkende temposkift. Her blev samlet elementer af fusion, bebop, avantgarde og funk i en forunderlig potent mikstur.

Uhyggelig teknik
Det naturlige midtpunkt var Neset, der med en uhyggelig teknik pressede sit instrument til det yderste og fik det til at synge, græde og skrige. Hos en mindre begavet kunstner ville den tekniske kunnen blive til en tom magtdemonstration – og sandt at sige balancerede han hele tiden på kanten til det ekstravagante – men hos Neset er der en unik sans for melodi, rytmik og saxofonens tekstur, der gør det til en fornøjelse at lytte til ham og blive fortabt i de mange toner.

Det hjælper også, at han har en postmoderne tilgang, der holder det pompøse i skak. Sirlige kontrapunktiske saxofonlinjer blev balanceret af nærmest corny udbrud af talkshow-saxofon á la David Sanborn og avantgardistiske brøl.

Tempoet var for det meste højt og energisk, godt hjulpet på vej af den smidige rytmesektion med bassist Jasper Høiby og powerhouse-trommeslageren Anton Eger, men der blev også plads til mere stille momenter, hvor Neset beviste, at han også mestrer balladeformen, som for eksempel på nummeret »Sane« og den Jan Garbarek-agtige »Saxophone intermezzo II« med lyriske linjer badet i ekko.

Koncerten efterlod ingen tvivl om, at en ny jazzstjerne er på vej. Med sit overskudsfyldte spil dekonstruerede Neset på den mest vidunderlige måde jazzens tradition. Det var en fornøjelse at være vidne til.

6 stjerner - anmeldt af Jakob Bækgaard, Klostertorvet, 15 juli 2011.