Folk/Blues/Country
Jysk Blues Netværk er et netværk af 7 bluesforeninger i Jylland. Meningen med netværket er samarbejde, og det er netop hvad de 4 af dem er i færd med, og de øvrige støtter op om, når de afholder DANISH BLUES CHALLENGE / Møblomania Blues Award 2012.
Efter tre indledende runder i henholdsvis Fredericia, Horsens og Silkeborg, skal årets Danish Blues Challenge-vinder kåres. Det sker lørdag den 27. oktober på Atlas i Aarhus. Vinderne sikrer sig en tur til den franske by Toulouse, hvor European Blues Challenge afholdes i 2013.
Finalisterne bedømmes bl.a. på publikumsreaktioner, så kom og støt op om dette og vær med til at finde en vinder!
Programmet for finale aftenen får du her:
Kl. 20.00: Mojoes
Kl. 21.00: Lars Verdich in Good Company
Kl. 22.00: Chris Grey and the BlueSpand
Kl. 23.30: Kåring og præmieoverrækkelse
Kl. 23.45: Jam
Entre: 50 kr. i døren fra kl. 19.00
(60 kr. incl. gebyr i forsalg via Fondenvoxhall)
Dommerpanel:
Rune Moesgaard: guitarist, journalist og musikanmelder, Fyens Stiftstidende, Odense
Martin Blom Hansen: guitarist journalist og forfatter, Aarhus
Jesper Mardahl: Manager, Promus, Aarhus
Charlie Tambaur: B´Sharp Silkeborg
Der bedømmes ud fra følgende kriterier:
Musikalitet, originalitet, sang, sceneoptræden, instrumenthåndtering, og publikumsreaktioner.
Der gives fra 1 til 10 points i hvert kategori af et dommerpanel på 3-4 mand.
Følgende bands har forud for finalen dystet i de indledende runder: Mojoes, Allman Brothers Jam Band, Bruuns Blues Band, Oscars Blues Band, Harpin' Wolf & The Black Sheep, Lars Verdich In In Good Company, The Blue Rondo, Jeppe Hansen Band, Chris Grey And The BlueSpand.
Jysk Blues Netværk består af følgende bluesforeninger:
Aarhus Bluesforening – B’Sharp – Blueskartellet – Crossroads-Vejle – Double Trouble – BluesHouse – Trykkeriets Blues & Rock Club
www.jyskbluesnet.dk
Koncert sted Atlas: http://www.fondenvoxhall.dk/vare/139-atlas-danish-blues-challenge-finale