Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 01/08/09

Dansk pop med mening og morale

Tidspunkt

Fredag 31. jul. 2009, kl 20:00

Tivoli Friheden

Skovbrynet 1
8000 Århus C

Åbningstider

April-September: ca. 12.00-19.00
Særlige arrangementer varsles over hjemmesiden.

Kontakt

86147300
 
  • Foto: Ikke oplyst
Danser med Drenge indtog musikscenen i et fuldstændig proppet Tivoli Friheden og fyrede den af, selvom der var alt for lidt knald på højttalerne


Der var proppet foran indgangen til Tivoli denne fredag aften, hvor Danser med Drenge som annonceret spillede en veloplagt og festlig koncert i det århusianske. Men det var som om, Friheden ikke var forberedt på det store fremmøde, for ved koncertens start kl. 20.15, stod der stadig masser af koncertgæster udenfor og ventede utålmodigt på at komme ind til musikken.

Det var da også en ualmindeligt besøgt aften i Tivoli, hvilket resulterede i, at da Drengene og Rie Rasmussen entrede spotlightet fik de et forventningsfuldt jubelbrøl med på vejen fra horden af tilskuere. Dog var det først omkring en halv time inde i koncerten at alle var kommet ind og havde fundet sig en plads. Dette bevirkede også, at adskillige blomsterbede måtte bruges som passage for at komme mellem de forskellige ølboder og pladsen foran scenen – det var simpelthen ikke til at komme rundt i menneskemængden.

Hit på hit

Et liveband som Danser med Drenge har truffet det helt rigtige valg, da de lod CD være CD og holdt sig til Live-musikken.  De har simpelthen en fantastisk kontakt med publikum, og deres små interne jokes og fortællinger under koncerten giver en følelse af, at alle er en del af det bandet under koncerten. Derfor var det også synd og skam, at lyden under hele koncerten ikke var stærk nok til, at partybandet kunne nå de bagerste rækker. Her var det godt, hvis man kendte teksten selv, for det føltes som at høre bandet på flere hundrede meters afstand.

Men så er det jo godt, at orkestret har masser af solide hits at forholde sig til, samtidig med en energi, der ikke kan andet end smitte. Så selvom lyden svigtede de bagerste rækker, kunne man stadig synge med på de velkendte, dybe tekster, og gynge i takt med resten af Århus, der var mødt op til koncerten. Hvor der var plads, og det var meget få steder, blev der også danset – især til sange som ”Rejs dig op og kom videre”, samt ”Aldrig undvære dig” og ”Ud at flytte bjerge”.

Himmelsk fællessang

Danser med Drenge er måske mest kendt for deres meningsfyldte tekster, der som regel omhandler selvransagelse og livsanskuelse. Dette understreges særdeles i sangen ”Men er der nogen i himlen”, der også er et af deres største hits. Dette var tydeligt at mærke, da bandet spillede de velkendte toner, og forsangeren med den ellers så kraftfulde stemme, Rie Rasmussen,stort set måtte se sig overdøvet af publikum, der istemte for fuld hals.

Dette blev efterfulgt af den om ikke mere, så lige så populære sang, ”Hvor længe vil du ydmyge dig”, hvor festen for alvor blev sluppet løs, og kvaliteterne for livebandet skinnede igennem. Det er dét, de kan, drengene og Rie. Starte en fest, så den ikke slutter, før man ligger i sengen og stadig nynner med på de fængende omkvæd.

Åben himmel

Da festen egentlig var forbi, og alle skulle til at drage hjemover, mødtes publikums vedholdende krav om ekstranummer alligevel, og to af de helt store numre blev trukket ud af hatten. ”Kære lillesøster” og ”Ud under åben himmel” rundede en fantastisk aften under træerne i Tivoli af.

Uanset om man er fan af Dansedrengene eller ej, så kan næsten ingen ærligt sige, at de ikke kan nynne med på et par eller tre af sangene fra det populære band. Og var man virkelig kender, så blev man i hvert fald ikke skuffet denne aften, hvor alle hits blev serveret på et sølvfad. Dette mærkedes også tydeligt, da publikum tog afsked med bandet denne aften. Især forsanger Rie Rasmussen fik voldsom, og fortjent, applaus med på hjemvejen.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register
 
aOa.dk · Banegårdspladsen 11 · 8000 Aarhus C · +45 8740 1010
© Copyright 2012, Berlingske Media