Onsdag 17. oktober slår Radar på Godsbanen døren op til et alkoholfrit Halloween-arrangement for byens teenagere.
Her vil Hank Robot (Kim Kix) og duoen Qu’est-ce Que Fück spille op til en ordentlig fest. Udklædning er et must - og der er præmier til de bedst klædte.
Hank Robot skaber Halloween-stemning med sit one-man-band: En fodtromme, en fod-tambourin, en mundharmonika, en hjemmebygget guitar og en SM57 mikrofon - altsammen igennem én forstærker, så det lyder som en drøm.
Qu’est-ce Que Fück? inviterer publikum ind i et univers af kærlighed og mørke. Lady Petits pathosfyldte vokal og LoAHs sfæriske korpassager danner sammen med det stærke guitarspil et på én gang kraftfuldt og følsomt lydbillede, der reflekterer hverdagens kampe, undertrykkelse og drømme om kærlighed.
Både det musikalske og tekstuelle univers tager udgangspunkt i klassisk sangskrivning krydret med elementer fra både surfmusikken og postpunken.
Halloween for unge, Radar, onsdag 17. oktober kl. 20.30, pris: 60 kr.
Læs også: Kæmpe musikshow i Aarhus
Læs også: Sportsdage hos Sport 24