Folk/Blues/Country
Oplev to store musikere på Stardust tirsdag 25. september.
Britiske Kirsty McGee har været fuldtidsmusiker siden sin debut i 2002, hvor hun blev nomineret til BBC Folk Award som Bedste Newcomer.
Kirsty har turneret i hele Europa, hvor hun har opbygget en stærk fanskare, som har fulgt hende i mange år. Med fem albums i bagagen, og et sjette på vej, er her tale om en kunstner med meget på hjerte.Hendes musik er en lyd bestående af folkrødder, jazz og old time Amerikana.
Amerikanske Myshkin skriver med en mørk og underfundig humor, rå ærlighed og med en malers øjne. Hendes kompositioner bærer præg af en kunstner, der finder inspiration over alt og inkorporerer vidtstrakte musikalske idéer med en lidenskabelig lethed.
Hun har modtaget adskillige priser og har netop lagt sidste hånd på sit syvende album ”That Diamond Lust.”
Dobbeltkoncert med Kirsty og Myshkin, Café Stardust, tirsdag 25. september kl. 16.
Læs også: Aarhus Universitet byder på kage
Læs også:
Jesper Lohmann hylder Tom Kristensen