Jazz
Rock/Pop
Aarhus Jazz Festival indtager hele byen - og rykker naturligvis også ind på Radar på Godsbanen.
Torsdag 19. juli kan du her høre jazz udsat for pop og improvisation, når Slaraffenland og Lønning/Laurette Friis/Kjærgaard kigger forbi.
Det farverige ensemble Slaraffenland er lige så musikalsk overdådigt, som navnet antyder. De fem byder på en personlig fusion af jazz og popsange - eksperimenterende og melodisk.
Med en kombination af hypnotiserende trommerytmer, forvrængede og manipulerede elektroniske lyde, delikat guitarspil og masser af fremdrift formår Slaraffenland at skabe et på samme tid stramt og foranderligt fundament for deres sange.
Lønning/Laurette Friis/Kjærgaard mødes i et åbent impro format med vokal, trompet og klaver.
Eivind Lønning har både en baggrund som baroktrompetist og freenoise improvisator, mens Søren Kjærgaard og Maria Laurette Friis hører til blandt de mest spændende nyere navne på den danske jazzscene.
Slaraffenland og Lønning/Laurette Friis/Kjærgaard, Radar, torsdag 19. juli kl. 21, pris: 120 kr. og nedefter.
Læs også: Bassekou Kouyate på Atlas
Læs også: Fest løs med Moscow Art Trio