Da Jonas Breum skred fra sin kæreste og den familie, han havde skabt, brugte han musikken som terapi. Sangene kredsede om et parforhold i opbrud og var mere ærlige og nøgne end noget andet, han havde lavet før.
Men så ville skæbnen, at han fandt sammen med sin kæreste igen, og sangene blev en smertelig påmindelse om en tid i krise og endte i skuffen.
Men et par demoer var allerede begyndt at cirkulere blandt venner og kollegaer i musikbranchen. Da Simon Kvamm fik de sårbare sange at høre, blev han så begejstret, at han involverede sig i projektet. Over de næste måneder samarbejdede Simon Kvamm og Jonas Breum om at skabe den musikalske helhed og lyd, så sangene kunne blive til et album.
Og det er det blevet. 'Fremtiden Findes Hos Hende Jeg Forlod' blev udgivet i april og er på alle måder en udgivelse drevet af kærlighed.
Du kan opleve Jonas Breum fredag 2. november på Radar.
Jonas Breum, Radar, fredag 2. november kl. 21, pris: 110 kr.
Læs også: Oplev Poul Krebs i Musikhuset
Læs også: Litauerske dage i Aarhus