Et nyt skud på stammen i det århusianske musikmiljø, bestående af de mest garvede og entusiastiske musikere på den århusianske jazzscene giver deres besyv med til Brabrand Kulturuge 21. september. Swingi Orleans instrumentale habitus og lidenskabelige kærlighed til musikken, vil uundgåeligt sprede en smittende stemning, som leder tankerne tilbage til tiden, da jazzen var et naturligt krydderi i tilværelsen.
I bandet hører du Gunnar Lautrup på trompet og flygelhorn, Nikolai Bøgelund på basun og vokal, Finn Odderskov på sax, klarinet og vokal. Niels Eriksen sidder bag pianoet, Jesper Carlsen står ved kontrabassen og Jørn Okbo er på trommer.
Der er først spisning kl. 18.30 - her får du for- og hovedret til 130 kr. udover indgangsbilletten. Derefter spiller Swing Orleans op - og det er tilladt at danse.
Læs mere om Brabrand Kulturuge her.
Swing orleans, Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, Brabrand, fredag 21. september, kl. 20.30. Entré: 130 kr.
Læs også: Releasekoncert med Zyprexa Swingers
Læs også: HeadQuarters byder velkommen til Esther