Backstage åbner dørene og byder indenfor til rockaften. Her er Comapilot på programmet, som bandet, der spiller rock, som rock bør lyde, uden indpakninger. Bandet udkommer 29. oktober med albummet 'Comapilot ' - altså samme navn som bandet.
Og bandet Comapilot har sat sig målet at bringe den vaskeægte rock uden indpakninger tilbage på den danske musikscene. Selv beskriver bandet deres lyd som: 'The Sound of Brown' - ikke sort og metallisk, men brunt og tungt. Med de mørke, nedstemte guitarer er Comapilot stilmæssigt i familie med bands som Black Sabbath og Led Zeppelin - tilsat karismatiske vokaler, der svinger et sted mellem Cream og The Doors. Se bandets nyeste single nederst i artiklen.
Bag navnet gemmer sig garvede folk fra musikbranchen, der bl.a. tæller medlemmer fra gruppen Brimstone Butterfly, som har hittet både nationalt og internationalt i perioden 2001-2006. Allerede før Comapilot har udgivet deres debutalbum har bandet turneret massivt i Danmark, som bl.a. support
for Carpark North på flere af deres koncerter i 2011.
Bandet Comapilot består af: Thomas Krämer på vokal og guitar, Ole Grell på bas, Mads Fogt på guitar og Kris Kramer på trommer. Læs mere om bandet her.
Comapilot, Backstage, 2. november, kl. 20.
Se singlen fra bandets nye album her.
Dead Men Don't Walk from COMAPILOT MUSIC on Vimeo.