Tag med på en tur tilbage til dengang, far var ung og dum, og sønnike endnu ikke født. Pappa Rocks Festival er en fest for far og søn med saftig Rock n´Roll og store fadøl på programmet.
Pappa Rocks Festival finder sted på Gyngen og Backstage fredag 12. og lørdag 13. oktober. To dage, to scener og to spillesteder med livemusik inspireret af både 60´erne, 70´erne og 80´erne.
Arrangør Mikkel Madsen tør godt at love masser af lækre guitarsoloer og spektakulære sceneshows i løbet af de to dage, som især er forbeholdt fædre og sønner. Festivalen skulle gerne sende dem på en fælles rejse tilbage til dengang, hvor øllene var meget større og musikken meget bedre. I hvert fald efter fædrenes hukommelse.
I løbet af de to dage optræder i alt 25 danske rockbands, som i mange tilfælde også har været i gang med at bladre i fars pladesamling. Her vil farmand og søn blandt andet kunne nikke genkendende til inspiration hentet hos fortidige og nutidige helte som AC/DC, Guns n´Roses, Metallica, Black Sabbath, Rolling Stones og mange flere.
Fredag 12. oktober åbnes dørene klokken 18, og lørdag 13. oktober åbnes de klokken15. Endagsbilletter koster 120, weekendbilletter koster 150.
Læs mere om arrangementet og billetkøb her.
Pappa Rocks Festival, Gyngen&Backstage, fredag 12. og lørdag 13. oktober. Pris: 120/150 kr.
Læs også: Festugekoncert på Atlas
Læs også: Kristian Leth går på scenen