Det bliver en festlig dag med masser af dansk musik alle steder, når Spil Dansk Dagen løber af stablen torsdag 25. oktober. I Aarhus kan du finde mindst 16 arrangementer, der alle fejrer den danske musik. De fleste foregår torsdag 25. oktober, men du kan også opleve musikalske indslag dagen før.
Mange radioer - herunder DR - spiller på dagen udelukkende dansk produceret musik. Flere TV stationer bruger også dagen til at lave udsendelser specielt om den danske musik.
Du kan se hele programmet for Aarhus og Spil Dansk dagen her.
Sammen med sangerinden Cæcilie Norby og Aarhus Pigekor fortolker Aarhus Jazz Orchestra f.eks. danske sange i Musikhuset. Det kan du læse om her.
Også Studenterhuset markerer dagen med arrangementet Before the Show + Rum 37 + Petrus Kapell. Læs mere om det her.
Jakob Elvstrøm Trio er et nyt orkester, der udforsker mulighederne indenfor 60'ernes orgeljazz. Her lånes fra funk, free jazz, balkan, afro og hiphop og det hele mixes sammen til funky og original musik. Oplev det på Smagløs også torsdag 25. oktober.
Meningen med Spil Dansk Dagen er, at den skal samle den danske befolkning på tværs af alle skel gennem den danske musik og være en drivkraft for et øget fokus på - og interesse for - dansk musik, også resten af året. Det eneste krav til den danske musik er, at den skal være skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere, men der kan altså synges på alle verdens sprog på Spil Dansk Dagen.
Du finder mere information om Spil Dansk Dagen her.
Spil Dansk Dagen, over hele byen, torsdag 25. oktober.
Læs også: Nu kommer Vinnie Who til V58
Læs også: Tag til alsidig operaaften i Musikhuset