Clubbing/Elektronisk
Rock/Pop
Så er det Turboweekends tur til at sætte gang i Voxhall. 19. oktober kommer de til Aarhus og spiller deres dansable rock.
Turboweekend debuterede efter massive mængder hype med albummet "Night Shift" i 2007 og blev øjeblikkeligt rost for den måde, hvorpå de formåede at sammenblande elementer fra indierocken og klubkulturen.
I 2009 kom opfølgeren "Ghost Of A Chance", der måske nok overordnet var en mere afdæmpet størrelse, men som samtidig fortsat demonstrerede bandets flair for at kreere dansabel rock spundet om såvel synths som strenge.
I 2012 udkom så treeren "Fault Lines", der viste bandet fra en ekstraordinært raffineret side. Hør lidt af det hele, når de gæster Voxhall 19. oktober. Du kan købe billetter her for 200. kr.
Turboweekend, 19. oktober, kl. 21. Entre: 200 kr.
Læs også: Peter Pan på Filuren
Læs også: Oplev Kaya Brüel i Den Eneste Ene