Der er lagt i pejsen til en aldeles forrygende aften, når en lang række af landets bedste DJ's gæster Train fredag 9.marts.
Glæd dig til at opleve Djuna Barnes, Lulu Rouge, Copenheavy, Linkoban, Hissi Soundsystem og Martin Rohde.
Djuna Barnes er efterhånden er stjerne på den danske musikhimmel. Hun er ikke bange for at blande moderne popmusik med punkdisko, indie, gaytronica og melankolsk techno.
Lulu Rouge-drengene er altid i gang med at lave musik. Hvad enten det er til teater, stumfilm, modeshow eller dansegulv, er én ting sikkert: kvaliteten er udsøgt.
Copenheavy er en københavnsk DJ-duo med en passion for hård electro og dubstep. De har spillet et hav af events og på festivaller så som Distortion, Congorock og Style of Eye.
Linkoban er et nyt, fremadstormende raptalent – nyligt udklækket fra Lucy Loves label Superbillion. Den efterspurgte single 'Like This' er langt om længe skudt ud i det offentlige rum, og Linkoban lægger den danske musikscene ned med sin hårdtslående lyd.
Hissi Soundsystem er purunge DJ’s fra den spirende, århusianske undergrund, mens Martin Rohde er manden bag et hav af arrangementer på V58, Råbar, Kupé og i Rådhusparken. Han ved, hvad der rykker på gulvet og danser selv med.
Djuna Barnes, Lulu Rouge, Copenheavy, Linkoban, Hissi Soundsystem og Martin Rohde, Train, fredag 9. marts kl. 23. Pris: 65 kr.
Læs også: The Beach Boys til Aarhus
Læs også: Aura og Burhan G til Fed Fredag