Natklub
Spillested
Radar er det tidligere Musikcaféen, der afholdt sin sidste koncert i Mejlgade 53 den 10. december 2011. Spillestedet fortsætter i samme ånd under det nye navn, Radar, på Aarhus’ gamle godsbanegård i Skovgårdsgade 3-5 med åbning i 2012.
Radar er et af Danmarks 17 regionale spillesteder, der får støtte fra Århus Kommune og Statens Kunstråd.
Fra scenen hører du hovedsagligt nye talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer.
Der er særligt fokus på den elektroniske livescene og på eksperimenterende præsentationer indenfor både rock, pop, jazz, støj og mange andre genrer. En krumtap på Radar er deres udviklingsaktiviteter, rettet mod såvel programudvikling som publikumsudvikling.Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.