Værtshus
Troubaduren er et af de slags steder, hvor der i hverdagen ikke sker det helt vilde. Det er ofte, den samme musik, der kører på anlægget, og du kan være helt sikker på, at de besøgende som oftest drikker Ceres. Det har de nemlig altid gjort.
Men i weekenden sker der noget ganske særligt. For når de studerende går i byen, er det ikke dem allesammen der hverken er tiltrukket af eller har råd til farvede drinks, blinkende lys og flashy dansegulve med damer i lårkorte kjoler i december. De vil hellere have sig et slag terninger over bardisken på den lokale. Og så er troubaduren det oplagte mål.
Her kan du nemlig skråle med på Kim Larsen, bede om et Århus-sæt og tæve vennerne i terningespillet Snyd, Løgn eller Tænkeboks (alt efter hvem du spiller med), uden at overveje, hvordan håret sidder eller om mascaraen løber.
Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.