Weekend - hvad nu?
Foto: Lene PoulsenHar du lyst til noget sjovt i weekenden - men ingen gode idéer? Se her hvad andre århusianere anbefaler.
Så kan du endelig skimte weekenden i horisonten. Ugen er overstået, og du kan velfortjent smække benene op på sofabordet.
Men mangler du mere spænding end tossekassen kan tilbyde, bør du kigge ekstra godt med her, når andre århusianere giver deres bedste tips til den kommende weekend.
Se de mange gode forslag herunder.... så er du bedre rustet til at svare på spørgsmålet: "Weekend - Hvad nu?"
Weekend i selskab med Thomas
"Min weekend står på Thomas Helmig koncert med en veninde. Det var lidt en impuls beslutning, da vi købte billetterne, men jeg gæder mig meget til at høre ham," forklarer Katrine Toft, som til daglig går på VUC.
Hun er én af de heldige, som har sikret sig en billet til den ekstra Thomas Helmig koncert i NRGI Arena denne lørdag. Her vil der både være gode gamle klassikere samt nye sange fra albummet "Tommy Boy". ” Med sig som opvarmning til koncerten bringer Mr. Helmig desuden Dicte and the Sugarbones, som også er pladeaktuelle med albummet "Tick Tock".
Men her slutter festen ikke. Katrine Toft forklarer, at hun sikkert skal videre i byen, og her stiler veninderne efter en tur på enten Bridgewater Pub eller Social Club, da begge steder kan levere en solid omgang feststemning.

Katrine Toft ser frem til en weekend i selskab med Thomas Helmig og
masser af syng-med-musik.
Weekend med fuut-tog og vrinsk-heste
"En god weekendaktivitet for vores familie kan for eksempel være en tur på skøjtebanen udenfor Musikhuset," forklarer Camilla Hesselbjerg, advokatsekretær. Hun understreger, at det er dejligt at være udenfor med børnene, som er henholdsvis fire og fem år.
Af andre sjove og anderledes oplevelser med ungerne i Århus, anbefaler Camilla Hesselbjerg væddeløbsbanen, hvor hun forklarer, at man sagtens kan have en rigtig god børnedag.
"Og så kan vi lide at bruge tid på at kigge på det lille modeltog på banegården. Børnene elsker at putte en mønt i maskinen, og se toget kører rundt og rundt. Det behøver ikke altid være dyrt, når børnene skal opleve lidt ekstra," forklarer Camilla Hesselbjerg smilende.

To kroner på lommen til en tur med modeltoget på banegården kan også
være en sjov børneaktivitet i weekenden, understreger Camilla Hesselbjerg.
Weekend på LYNfabrikken og Café Smagløs
Veninderne Signe Backs og Julie Korr ser også frem til weekenden. Julie Korr forklarer at første dag i weekendens tegn, står på et besøg på LYNfabrikken, hvor der er en hyggelig fredagsbar.
"Jeg kan godt lide at komme på LYNfabrikken med mine veninder. Ellers tager vi også tit på café eller bar i midtbyen, og her kan jeg rigtig godt lide at komme på Pustevig, understreger Julie Korr.
Signe Backs nikker bekræftende og tilføjer, at Café Smagløs også er et af pigernes yndlingssteder i byen. Caféen med det bevidst utjekkede navn er nemlig hyggeligere end mange steder ved åen, forklarer hun.

Julie Korr og Signe Backs elsker at bruge byen i weekenden. Ofte står den
på cafébesøg eller koncerter forskellige steder.
Aoa.dk vil gerne høre dit forslag til en god weekend i Århus. Giv andre brugere et godt tip til en fed weekend i byen gennem kommentarfunktionen herunder!