De dukkede op i et et kærkomment ophold i fredag aftens massive regnvejr; elegant luskende ind fra kulissen og ud i et blåt lys, der gled perfekt sammen med den på én gang indadvendte, kælne og altomfavnende erotik-indie.

Britiske The XX er en skøn størrelse. Balancerende på kanten af det fuldstændigt fængslende og sært selvudslettende.

På NorthSide fremstod bandet som en stilfærdig revolution; modsætningen til den netop overståede koncert med bralrerøvene D-A-D kunne næsten ikke være større.

The XX-seancen var nærmere som ét langt tilbageholdt åndedræt - som et underspillet forspil, hvor det rygradsrislende øjeblik venter lige rundt om hjørnet. Hvis man har lyst.

Dét havde et hardcore crowd - der sandsynligvis slet ikke opdagede, at himlen undervejs skruede op for den silende regn igen.

En sådan detalje havde da også svært ved at spolere nydelsen ved nyklassikere som "Islands", "Heart Skipped A Beat", "VCR" og "Infinity".

Spørgsmålet er blot, om ikke intensiteten trods alt forduftede en smule på så stor en scene. Måske handler det om udholdenhed; kunsten at drille et kommende klimaks - akkurat som Romy Madley Croft og Oliver Sim's vokale parløb af en våd drøm i den grad repræsenterer.

Men fristende var det i hvertfald at levne lidt af de søde sager.