På Café Kaffegal får du velbrygget kaffe og lækker mad.
Café Kaffegal er en alsidig café og restaurant, som har fokus på god dyrevelfærd, økologi og fairtrade. De har højstole og puslebord til de mindste, handicapvenlige toiletter - og så er der frit internet.
Café Kaffegal kører med konceptet ”Ugens Retro-ret”, hvor du kan få en god, gammel klassiker, som vor mor ville lave den. Du kan desuden få økologisk brunch, veggie-burgere og fish & chips eller prøve kræfter med den såkaldte Weekend-Menu.
Stedet tager et aktivt socialt ansvar, og café og restauranten bliver drevet i et mix mellem professionelle fagfolk, frivillige og psykisk sårbare mennesker ansat på særlige vilkår.
Den ene del af Café Kaffegals overskud geninvesteres hvert år i virksomheden, imens den andel del af overskuddet udloddes til andre socialt engagerede initiativer, som har sindet på hjerte!
Café Kaffegal, Nørregade 40, mandag-lørdag: 11-22, køkkenet lukker kl. 21.