Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/11/10

Curry Wurst indtager strøget

  • Mikael Rødkjær er klar med currywursten i boden på Strøget. Læg mærke til, at en maskine har hakket pølsen i små stykker, inden den bliver serveret på en bakke. Foto: Kim Haugaard Foto: Foto: Kim HaugaardMikael Rødkjær er klar med currywursten i boden på Strøget. Læg mærke til, at en maskine har hakket pølsen i små stykker, inden den bliver serveret på en bakke. Foto: Kim Haugaard Foto: Foto: Kim Haugaard
Bliver du sulten ved tanken om Wurstwunder-pølse? Så besøg pølsebussen på Strøget.

»Sovsen giver varme, og den efterlader en lille hilsen.«

Sådan karakteriseres en ny pølse, som har indtaget en af boderne på Strøget i Århus.

Ordene kommer fra 40-årige Kim Rødkjær, som har ført den tyske pølse med det prangende navn Wurstwunder til Danmark.

»Jeg har boet fem år i Berlin og har sat store mængder til livs af den der,« siger Kim Rødkjær, der sammen med sin 38-årige bror Mikael har sat sig på Wurstwunder-pølsen.

De har tidligere introduceret den på festivaler, også på Skanderborg.

Læs også: Ny butik byder på kaffebar og vinkælder

Solgt fra særlig bus

»Vi har solgt den fra en bus, vi selv har indrettet. Wurstwunder er enormt populær de steder, og derfor fik vi ideen om et fast sted i Århus. Her fik vi et hint om boderne, som drives af Strøgforeningen,« siger Kim Rødkjær.

Han er uddannet på Erhvervsakademiet i Århus og nu bor i København.

Wurstwunder har den særlige effekt, at den ikke spises som den store, færdige pølse - den vejer 180 gram.

Den bliver hakket i stykker i en særlig maskine, som ordner den sag i ét hug. Derefter bliver den serveret på en bakke med tilbehør, blandt andet sovsen af karryketchup.

»Pølserne får vi hos en tysk leverandør, og vi er meget hemmelighedsfulde med, hvem han er,« siger Kim Rødkjær.

Læs også: Billg mad er bedst

Indrettede selv bussen

Selv om brødrene er kommet til Århus, vil de stadig tage rundt på festivaler med pølsebussen.

Den fandt de på en side på nettet, efter at den havde stået stille i ti år.

Mikael Rødkjær brugte et halvt år på at sætte den i stand og gøre den klar til pølsesalg. Han har gode forudsætninger, for han er smed. I øvrigt har han ligesom broderen tilbragt en del år i udlandet. De seneste fire år har han boet på Ibiza.

Wurstwunder-brødrene har et samarbejde med Ungdommens Røde Kors, der stiller hjælpere til rådighed.

»Det scorede de unge 10.000 kroner på sidste år,« siger Kim Rødkjær.

Læs også: Nyt spisested bringer rawfood til Århus

Comments

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
 
aOa.dk · Banegårdspladsen 11 · 8000 Aarhus C · +45 8740 1010
© Copyright 2012, Berlingske Media