Århus har desværre ikke et væld af spændende indiske restauranter på samme måde som London, Hamborg, Berlin. Men gør man sig den ulejlighed at køre 30-40 kilometer nordøst for byen, finder man en fin en af slagsen. Nemlig i den idylliske havneby Knebelbro, hvor restaurant Amanis Køkken drives af Mahmood Ali.

Kun et stenkast fra havnen ville en ejendomsmægler sikkert udtrykke det. Beliggenheden fejler bestemt ikke noget, og selvom interiøret hos Mahmood er noget kitschet i smagen, og gulvet mest af alt minder om noget fra et omklædningsrum fra 1970’erne, så er oplevelsen langt hen af vejen af positiv karakter.

Læs også: I en klasse for sig

Ærlighed ad libitum

Et besøg hos Amanis Køkken er frem for alt præget af den ærlighed, stedet, maden og ikke mindst ejeren lægger for dagen. Min ledsagerske og jeg samt to medbragte børn havde ikke bestilt bord i forvejen. Men Mahmood ville finde plads til os, og samtidig pointerede han, at han havde haft konfirmation hele dagen og nu var helt alene i restauranten, så ventetiden kunne godt blive en anelse langstrakt. Det er da restaurant-ærlighed, der er til at forstå.

Ventetiden var nu slet ikke så slem. Hastigt fik vi serveret indisk Kingfisher-øl og de papirtynde brød, pappadums. Sidstnævnte er uden tvivl de lækreste pappadums, jeg har smagt. Tilpas olierede, sprødstegte og med en lækker, krydret smag af de pådryssede spidskommenfrø.

Ærligheden fra velkomsten gik igen i forretterne. Min tallerken bestod af raitasalat, let krydrede rejer vendt i lime og vinblade fyldt med ris. Den var kendetegnet ved stor friskhed og gennemskuelighed i råvarerne. Alt forekommer nærmest hjemmelavet og nøje udvalgt.

Min ledsagerskes to samosaer var perfekt stegte og rummede et virkelig smagfuldt fyld af oksekød, løg, chili og store, grønne ærter. Frisk koriander og spidskommen gav fint modspil, og igen var en raitasalat med til at friske op.

Det er forretter, man ikke bliver tung af men ganske mættende alligevel.

Læs også:  Lækkerier i Åbyhøj

En fælles madoplevelse

Samtidig med vores forretter fik børnene deres favoritter - pølser og pommes frites.

Det sociale element er væsentligt hos Amanis, og det fremgår blandt andet ved, at børnenes retter kom ind samlet på ét fad med dertil hørende store stykker agurk og gulerod. Det var dejligt at opleve, at det obligatoriske grønt på børnenes tallerken ikke var udgjort af endnu en færdigmikset salatblanding, men at der faktisk stod en mand i et køkken og skar agurker.

Det sociale udmønter sig også i, at man ved hovedretterne skal købe mindst to kuverter af en ret. Det gør selvsagt, at man skal komme overens ved bordet om, hvad man skal vælge, men til gengæld får man en dejlig og meget fælles madoplevelse.

Læs også: Spansk restaurant i to etager

»Svenske« naanbrød

Vi gik efter den klassiske indiske ret, tandoorikylling, og det kom vi ikke til at fortryde. Retten blev serveret overdådigt og fristende i store skåle der indeholdt ris, som var perfekt kogte, krydrede og yderst lækre. Dertil en frisk hjemmerørt salat, der blandt andet bestod af yoghurt, salatblade og tynde tomatstrimler.

Og så selvfølgelig en betragtelig mængde kylling i den karakteristiske, røde sauce, der består af blandt andet kokosmælk, friske tomater og krydderier såsom ingefær, rød karry, cayennepeber og spidskommen.

Kyllingen hos Mahmood var sandsynligvis ikke stegt i en tandoori-ovn, som normalt giver fjerkræet en rødlig, sprød kant. Men ikke desto mindre var Mahmoods udgave ganske fin, og den vandt i den grad point ved det veltilberedte tilbehør.

Eneste større anke var naanbrødet, der virkede som alt andet end hjemmelavet. Faktisk mindede det mest om de søde, firkantede, svenske brød, man kan købe i supermarkeder.

Læs også:  Pihlkjær rammer plet

Ventetid uden frustration

Man kan sidde længe over de store mængder mad. Og det gjorde vi, for som aftenen skred frem, blev ventetiden længere. Flere gæster kom til, og Mahmood fik sit hyr med at holde både køkken og servering kørende ene mand. Han tog dog udfordringen med oprejst pande og formåede at sprede en hyggelig og yderst personlig atmosfære.

Det kom blandt andet til udtryk ved stor sans for humor. Så når en gæst eksempelvis roste madens udseende, idet Mahmood bragte den til bordet, sagde Mahmood blot tørt, at »ja, men det smager rædselsfuldt«.

Også børn er der frirum til hos Amani’s Køkken. Det er rart at opleve et spisested, der kan rumme børn uden brug af legerum og playstation.

Al den gode stemning og snak gjorde, at ventetiden frem mod vores desserter ikke spillede den store rolle. Min ledsagerske sprang ud i en kop pakistansk Dood Tai, en varmende te perfekt krydret med blandt andet kardemomme og mælk.

Min dessert - en Galjar Halwa - mindede mest om dansk æblekage, bortset fra at Galjar Halwa består af varmt gulerodsmix, toppet med pistachienødder, rosiner, pinjekerner og flødeskum. En rustik dessert, der opfyldte trangen til sødme, men som ikke blev kvalm.

Børnene lod også til at være fint tilfredse med deres pandekager med is, omend jeg nok synes, at pandekagen havde fået en lidt for lang tur i mikroovnen og dermed var blevet en anelse sej i det.
En enkelt sej pandekage og et lidt halvkedeligt naan-brød ændrer dog ikke ved, at Amanis indiske Køkken er et rigtigt godt tilbud til østjyderne.

For de mange retter og drikkevarer til fire kom vi af med 845 kroner. Det må sige at være en meget rimelig pris. Sammenholdt med den gode og underholdende oplevelse, vi fik, og den gode mad, ender vi med at give Amani og hans køkken fire stjerner.

Læs også: Så hatten passer

Amani's Køkken
Holmbjergvej 73
8420 Knebel
Tlf. 8634 6464
Åbningstider: Dagligt fra kl. 17, lørdage og søndage dog fra 12.30. Mandag lukket.