Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 28/04/10

Guide: Italiensk is i massevis

  • Foto: Axel Schütt Foto: Axel Schütt
aOa.dk guider dig her til lækker is i Aarhus.
Du behøver ikke tage hele vejen til Italien, hvis du gerne vil smage skøn italiensk is.

De lette, lækre italienske is kan findes flere steder i Aarhus, og aOa.dk har fundet tre isbutikker, hvor isen kan måle sig med den ægte, italienske vare.

God fornøjelse fra aoa-redaktionen!

Læs også: Ultimativ is-oplevelse i Aarhus

Læs også: Guide: tre store burgere


 

Paradis Is

Foto: Ikke oplyst
Skal man tro halen af mennesker, der flokkes omkring byens ParadIS-butikker i sommerperioden, er det nogle rasende gode is, de laver - og det kan denne pen kun give dem ret i!

Fra morgenstunden laver personalet selv isen, som er fri for unødige konserveringsmidler og spænder fra forskellige slags frugtis og sorbet til ditto flødeis som eksempelvis after eight og tiramisu - og så er det vitterligt jordbær, der er i jordbærisen og blåbær, der er i blåbærisen.

I Århus kan du finde ParadIs på M.P. Bruunsgade 52 og Nørregade 40 Læs mere om

 

Sweets and Ice

Foto: Ikke oplyst
På Marselisborg havn kan du nyde en helt fantastisk udsigt over marinaen, men derudover kan du også nyde en hjemmelavet italiensk is fra Sweets and Ice.

Du kan få alt lige fra almindelig is med jordbær- og chokoladesmag til de mere alternative varianter såsom popcorn eller rødbedeis. Det må bare prøves!

Sweets and Ice, Marselisborg Havnevej 42, 8000 Århus c Læs mere om

 

Dolce Vita

Foto: Ikke oplyst
Dolce Vita på Trøjborg langer hver dag i sommerhalvåret litervis af hjemmelavet is over disken.

Alt er frisklavet fra morgenstunden og efter italiensk tradition er isen fremstillet på mælk i stedet for fløde, hvilket betyder, at isen kan holde en fedtprocent på max. 5.

Dolce Vita, Tordenskjoldsgade 81, 8200 Århus N. Læs mere om

 

Skriv en kommentar