Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 09/08/12

Guide: Spis fint til billige penge

  • God mad er ikke altid dyr mad.  Foto: Iris/ScanpixGod mad er ikke altid dyr mad.  Foto: Iris/Scanpix
Det behøver langt fra at koste en bondegård at sætte sig ved et dugbelagt bord og nyde den ene ret efter den anden. aOa.dk guider dig til restauranter i Aarhus, hvor du får hele menuer i den prisvenlige ende.

 
Okay, indrømmet. Hvem af os drømmer ikke om at få lov til at sætte sig ved et bord på Noma og blive forkælet med mad i verdensklasse? Men det er dælme en dyr fornøjelse - og ikke alle forundt. 

Det behøver imidlertid ikke koste en halv husleje at spise på restaurant - i hvert fald ikke i Aarhus. 

Her på aOa.dk har vi fundet fem restauranter, der alle tilbyder menuer til ganske fornuftige - og studentervenlige priser. Flere steder er vinen endda inkluderet.  

Klik på billederne for at læse mere.

Den Rustikke

Mejlgade 20
8000 Århus C

Den Rustikke

Foto: Axel Schütt

Den Rustikke er en restaurant med rødder i det fransk/italienske landkøkken. Her får du tre retter for 165 kroner. 

Nordens Folkekøkken

Jægergårdsgade 6
8000 Århus C

Nordens Folkekøkken

I køkkenet arbejdede Johan Bülow og Matthias Kær torsdag hårdt for at være klar til at servere for de første, sultne århusianere. Foto: Axel Schütt Foto: Foto: Axel Schütt

Kærligheden til det nordiske køkken er drivkraften bag Nordens Folkekøkken i Jægergårdsgade. Her får du 2 retter inkl. vinmenu til 275 kroner og 3 retter inkl. vinmenu til 350 kr. 

Restaurant Komfur

Guldsmedgade 40
8000 Århus C

Restaurant Komfur

Restaurant Komfur i Guldsmedgade har overtaget lokalerne efter italienske La Trattoria og har nogle charmerende og indbydende omgivelser. Foto: Kim Haugaard Foto: Foto: Kim Haugaard

Restaurant Komfur sammensætter retter af årstidens råvarer – fortrinsvis danske. Her får du 2 retter for 250 kroner - og 3 for 300 kroner.

Brasserie Belli

Frederiksgade 54
8000 Århus C

Brasserie Belli

Foto: Jens Thaysen

Brasserie Belli serverer ærlig mad af gode, fortrinsvis økologiske råvarer. Du kan blive mæt med tre retter for under 200 kroner.

Restaurant Mefisto

Foto: Ikke oplyst

Mefisto er måske ikke lige det, du forbinder med en billig restaurant. Men du får immervæk fire retter for 300 kroner.

 

Det mener brugerne..

Dejlige spisesteder

Brasserie Bellis jubilæums menu til 185 kr. kan varmt anbefales og ligeledes restaurant komfur.

 

Prøv "Slap Af" på en lørdag

Lørdag serverer de en menu til bare 200 kr. Det er et scoop

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register