Af Jan Schouby, jans@stiften.dk

Der er på det nærmeste gået inflation i folkekøkkenerne i Aarhus. Først åbnede Nordens Folkekøkken i Jægergårdsgade. Det blev så stor en succes, at der også blev åbnet en nordisk udgave af folkekøkkenet i Mejlgade, og nu er det Godsbanen, der har fået et folkekøkken. Men denne gang er det et århusiansk et af slagsen.

Under titlen Aarhus Folkekøkken har Johan von Bülow nemlig åbnet en restaurant i de imponerende lokaler på godsbanearealet bag Musikhuset.

Mens det er lidt svært at se, hvorfor ordet »folkekøkken« havde sneget sig ind i navnet hos Nordens Folkekøkken, giver det lidt mere mening i den århusianske udgave.

De rå betonvægge i det meget højloftede rum giver lidt mere indtryk af højskole end af restaurant, og konceptet er tydeligt lagt an på at kunne rumme endog meget store selskaber, der så kan indtage deres mad ved langborde.

Et anderledes koncept, også når det gælder udsmykningen og indretningen. Dejligt ukompliceret og usnobbet, og eneste anke mod den del af oplevelsen er, at den megen beton ikke ligefrem skaber den bedste akustik.

Læs også: Madanmeldelse: Sidebar

Økologi

Johan von Bülow stod tidligere bag den glimrende restaurant Früd, der lå placeret skråt over for politigården. Det er stadig økologi og bæredygtighed, der er kodeordene, men på nogle områder er der skruet lidt ned for ambitionerne efter skiftet til Aarhus Folkekøkken.

Kvaliteten er stadig høj, men maden er knap så raffineret og udfordrende, og som en helhedsbetragtning er niveauet heller ikke helt så højt.

Til gengæld er prisniveauet mere end fornuftigt.

Vi fik denne aften fire retter med fire glas vin til en pris af 450 kroner pr. mand. Det gøres ikke meget billigere i Aarhus, og set i det lys er Aarhus Folkekøkken afgjort et godt tilbud.

For bare 50 kroner mere kunne vi endda have fået vin ad libitum under middagen.

Det afstod vi dog fra, og det viste sig faktisk at være en udmærket idé. For generelt var niveauet på vinene ikke godt nok.

Der var afgjort lyspunkter, som eksempelvis hvidvinene, vi fik serveret til vores forretter, men der var også glas, der ikke - selv til den pris - var pengene værd, og som bestemt ikke gjorde noget godt for maden.

Naturligvis kan man ikke forvente at få topvine ad libitum for 50 kroner, men hellere skrue lidt op for prisen eller arbejde med to vinmenuer. For denne aften kunne druerne i hvert fald ikke følge med maden.

Som sagt var hvidvinene dog udmærkede til de to forretter, der var henholdsvis fiskesuppe og en vegetarret.

To glimrende retter, og en super indledning på måltidet. Min suppe havde nærmest karakter af en bisque. Masser af kraft og fiskesmag, og rundt i suppen svømmede små stykker tørret æble og saftige stykker jomfruhummer. Virkelig en nydelse. Eneste lille anke var temperaturen. Sådan en sag skal serveres rygende varm, og denne udgave var ikke i nærheden.

Min ledsagers vegetarret var der til gengæld intet at udsætte på. En omgang syltet kartoffelssalat med masser af oliven, nødder og forskellige grøntsager vendt i en perfekt krydret vinaigrette. Så fint afstemt at selv en kødelsker som mig helt glemte at savne kødet.

Skuffende makrel

Køkkenet kunne dog ikke følge op på den særdeles lovende start, og i hvert fald den ene af de to næste retter var en slem skuffelse.

Min terrin af unghane var godkendt uden, at den dog svingede sig op til de store højder. Retten var en anelse fad, og der kunne med fordel have været skruet lidt op for den medfølgende peberrod og saltede hvede for at give retten lidt mere karakter.

Karakter manglede min ledsagers røgede makrel i høj grad også. Fisken kan umuligt have opholdt sig ret længe i rygeovnen, ligesom køkkenet burde have gjort et bedre arbejde med at få fjernet fiskebenene.

Endelig var den medfølgende søde løgkompot kønsløs og gjorde ikke noget godt for fisken.

Da vi nåede hovedretten var vi heldigvis tilbage på sporet:

Kalveruller, okserilette og nye kartofler var en udmærket sommerret. Kalven var både mør og kraftfuld, og kombinationen af nye kartofler, brændenældesauce og krydderurter skabte alt i alt en fin sommerret. Blot synd at den medfølgende spanske Fuente Seca Tinto som sagt slet ikke kunne spille med.

Læs også: Madanmeldelse: Basilic

Fantastisk afslutning

Dessertvinen var bestemt heller ikke noget hit, og fik lov at stå næsten urørt. Det samme kan man til gengæld ikke sige om desserttallerkenerne, som på det nærmeste blev slikket rene.

En suveræn hindbær-fragilité, der på fin vis demonstrerede hvorfor hindbærret sagtens kan tage kampen op med sin mere populære fætter jordbærret i kampen om at blive sommerens mest eftertragtede bær.

Smagen af sommer komprimeret ned på tallerken og tilsat lidt karamel, hvid chokolade og is.

En lækker afslutning på et måltid til en pris af 900 kroner. En rigtig fin pris, og derfor kaster vi også en anbefaling og tre store stjerner efter Aarhus Folkekøkken.

Ingen tvivl om at der med lethed kan hentes yderligere stjerner hjem til stedet. Potentialet er der, og topniveauet er højt. Denne aften var bare for mange svipsere og et generelt for dårligt valg af vin til, at det kan retfærdiggøre fire stjerner.