Af Steffen Moestrup

Faust ved åen er heldigvis ikke noget sted, hvor man kan indgå en pagt med djævelen, men tværtimod en ganske tilforladelig café, der serverer mad og drikkelse på den facon, århusianske cafeer nu engang gør.

Vi satte os for at teste lidt fra deres café-kort og lidt fra aften-dinner-kortet.

God start

To slags brød og to slags dyppelse dertil kom på bordet. Brødet var i den anonyme ende af skalaen og måtte gerne have mere bid og sprødhed over sig.

Til gengæld var jeg ret begejstret for en artiskokmousse, der med gode mængder krydderurter og sandsynligvis også noget citron, gav brødet fint modspil.

Vi måtte vente en anelse på forretterne, men intet imod hvad vi senere skulle opleve.

Med medspiserinde fik serveret en smækker tomatsuppe, der med sin kraftige og en anelse stærke smag, leverede et godt indtryk.

Min skaldyrssalat, som primært blev valgt fordi jeg holder så uendeligt meget af jomfruhummer, var flot i sit udseende, men måtte gerne rumme mere end de to klejne omend lækre jomfruhummerhaler, jeg kunne finde.

Den medfølgende dildmayo var også lidt for vag i smagen, mens friske radiser og fyldige vagtelæg var gode komponenter. Alt i alt en fint ret

Fedme

Og så fik vi ellers lov til at se på vores tallerkener. Minutterne gik, nye gæster kom til, men vores tallerkener fik lov at blive stående.

Pludselig dukkede vores tjener så op med hovedretterne men havde altså lige glemt at fjerne forretstallerkenerne først.

Hun undskyldte inderligt og er bestemt også tilgivet, selvom det var en irriterende svipser, der medførte rigeligt med ventetid.

Min hovedret var en farverig størrelse. En grønlig ærterisotto udgjorde bunden, hvorpå der hvilede et unghanebryst, som blev toppet med diverse grønt såsom gulerod og asparges. Ærterne dominerende meget i smagsindtrykket – måske også for meget.

Og det var lidt besynderligt, at man havde valgt at slutte retten af med ærteblade, som blot gjorde dominansen desto mere heftig. Sammenlagt fremstod retten i den lidt for fede ende af smagsspektret, hvilket også gjorde sig gældende hos min medspiserinde, der fik Faust-burgeren som hovedret.

En gedigen og fyldig bøf af oksemørbrad, som dog var lidt for senet, godkendte kartofler og en aioli med voldsom fylde. Faust er ellers kendt vidt og bredt for sin burger, men denne aften fremstod den for fed og unuanceret.

Ikke fedtede

Mætheden havde stort set indfundet sig nu, så det blev blot til en dele-dessert, hvilket da også var mere end rigeligt.

Faust er bestemt ikke fedtede med portionerne. Vores Panna cotta var cremet på en god måde og dejlig smagfuld. Vi havde gerne set flere friske bær i anretningen i stedet for de frysetørrede bær, der efterhånden er blevet ganske populære i de danske restaurant-køkkener, hvilket nok hænger sammen med deres lange holdbarhed.

Sammenlagt kan vi konkludere, at der bestemt er gode anslag at spore hos Faust og at fejlene er lette af rette.

Forretterne og desserten gjorde det fint, mens det altså haltede noget mere med hovedretterne. Betjening og ventetid trækker også en anelse ned, selvom vi naturligvis kan håbe, at det var et engangstilfælde. Den endelige regning landede på 554 kroner, hvilket hænger sammen med, at vi denne aften gik uden om alkoholen og holdt os til danskvand. Det bliver til tre stjerner men kan nemt hæves til fire.

Læs også: Madanmeldelse: Queens Garden

Læs også: Stor åbning af Aarhus' nye café