Af: Steffen Moestrup, mere@stiften.dk 

Der er så yndigt ude ved vandet. Og det gælder da også Marselisborg Lystbådehavn i denne tusmørke stund en søndag i september.

Mellem sejlskibenes master øjner vi spisestedet Crêperiet, der primært gør sig i mad- og dessertpandekager. Af samme grund har vores to medbragte børn i dagene forinden glædet sig inderligt til et visit i »Pandekagehuset«, som Crêperiet hurtigt blev døbt herhjemme.

Opholdet i pandekagehuset skulle vise sig at være noget af en skuffelse for de voksne, hvorimod børnenes forventninger vist nogenlunde blev indfriet.

Mere havn end hav

Menukortet byder på fire-fem muligheder indenfor forretter samt en lind strøm af mad- og dessertpandekager. Er man typen, der ikke mener, at en pandekage er rigtig mad, skal man søge andetsteds hen.

Vi bestilte en gang Bouillabaisse, der efter sigende er husets specialitet samt en mængde croutons til deling. Ventetiden kunne vi fordrive med at se lidt nærmere på det caféagtige interiør med orange vægge, praktiske glasplader på bordene og en stemning, der af en eller anden grund signalerer provinsiel og turistet kystby.

Ventetiden var nu ikke lang, så snart stod en støbejernsgryde med fiskesuppen samt et par kurve med sprøde croutoner foran os. Børnene kastede sig ivrigt over de knasende skiver, mens vi voksne var enige om, at den medfølgende aioli gerne måtte være mindre fed.

Fiskesuppen var også noget af en skuffelse. Klejne stykker reje, musling og blæksprutte var at spore i en suppe, der virkede kunstig i smagen og lugtede mere af havn end af hav. Vi skal ikke fælde endelig dom over ingrediensernes muligvis manglende friskhed men kan blot konstatere, at det ikke var en suppe, man fik lyst til at spise op.

Skipper Skræk ville nyde det

Og så til aftenens hovednummer, madpandekagen. Vi havde bestilt fire styk, en til os hver. Men faktisk havde to til deling sikkert været tilstrækkeligt.

Sjældent har jeg set så voldsomme anretninger. Især børnene måtte levne, og jeg tvivler på, at der findes et barn i Aarhus eller omegn, der kan spise helt op. I den sammenhæng er det ærgerligt, at spisestedet ikke tilbyder en børneportion. De mindste ved bordet syntes nu ellers ret godt tilfredse med deres pandekage, der henholdsvis indeholdt en kødsauce og en salat med kylling, ananas og bacon.

Hos de voksne var der en vis skepsis at spore. Den tynde, rigeligt søde pandekage ankom som sagt med et væld af fyld. I mit eksemplar var der både flødestuvet spinat, røræg, salat, peberfrugt, røget dyrekølle, tomat - alt sammen sirligt lagt ved siden af hinanden. Det er sjældent, man oplever så separat en servering, hvor ingredienserne nærmest ikke vil kendes ved hinanden.

Det samme gjorde sig gældende hos min medspiserinde, der konsumerede bl.a. skinke, champignon, tomatsauce, smeltet ost og spinat. I mit tilfælde harmonerede den røgede dyrekølle faktisk fint med den ikke alt for fede spinatstuvning. Råvarerne fejler ingenting, men det bliver en kende kedeligt at tygge sig gennem al den spinat i længden. Medmindre man er Skipper Skræk naturligvis.

Kæmpe krabat

Vi måtte naturligvis levne af hovedretten men alligevel gå ombord i dessertkortet. Et besøg i Crêperiet uden en dessertpandekage ville være en fadæse - især for børnene.

Og måske er det i virkeligheden her, spisestedet står stærkest. Ikke fordi pandekagen i sig selv er noget vidunder; dertil er den for klæg og mangler smør i dejen. Men sammen med eksempelvis mit valg af rommarinerede svesker og vanilleis var det en ganske habil dessert.

Børnene fik en bananasplit iklædt pandekage og sønnike måtte udbryde »Sikken kæmpe krabat«, hvilket vi kun kunne give ham ret i.

Størrelserne fejler altså ikke noget på Crêperiet, men maden er for de voksnes ganer en noget intetsigende og flad oplevelse.

Sammenholdt med de uheldige forretter og en pris på hele 1324 kroner er vi uhyre tæt på de to stjerner. Børnenes smil og ømme maver på hjemturen får os dog lige op på tre af de små.

Af Steffen Moestrup, mere@stiften.dk