Døm ikke bogen på dens cover, lyder en velkendt traver. Og man skal bestemt heller ikke dømme Klassisk Fisk på deres virtuelle cover i form af deres hjemmeside. Dertil er den for rodet, smagløs og forvirrende.

Men, men, men, nu skal jeg jo heldigvis ikke bedømme hjemmesider men restauranter, og som spisested skulle Klassisk Fisk i Nørregade vise sig at være en af de overraskelser, man bare ikke kan få nok af.

Bag Klassisk Fisk står Søren Andreasen, der også med stor succes driver Klassisk 65 Bistro & Vinbar i Jægergårdsgade. Og konceptet hos Klassisk Fisk minder naturligvis om den succesfulde bistro. Vi snakker et forholdsvist enkelt menukort suppleret af et omfattende vinkort.

At træde ind på Klassisk Fisk er dog en helt særlig oplevelse. Væk er trangheden og den lidt ekskluderende stemning, der nogle gange præger bistroen. I stedet emmer Andreasens nye sted af højt til loftet, elegance og imødekommenhed. Her funkler mastodontiske lysekroner side om side med hvide fliser og massive udluftningsrør. Denne skønne blanding afstedkommer masser af urban stemning uden, at hyggen går fløjten.

Læs også: Klassisk 65 åbner ny fiskerestaurant

Påtrængende?

Menukortet er som sagt overskueligt, og naturligvis domineret af fisk, selvom der også er tænkt på de, der ikke er til havets fristelser. Efter en kyndig gennemgang af menukortet udvalgte vi de søkogte rejer og en halv dansk hummer som dele-forretter, men lad os lige blive ved gennemgangen.

Både Klassisk 65 og Klassisk Fisk gør i, hvad man måske kan kalde en ’selskabelig’ betjening, hvilket for eksempel kan udmønte sig i, at tjeneren sætter sig ved siden af dig og fortæller vidt og bredt om spisestedets muligheder. For nogle vil dette virke påtrængende, for andre vil det være en personlig og behagelig betjening. Nok om det.

Hummeren ankom og ligeså fadet med rejer. Flot ser den ud, sådan en halveret hummer i al sin røde storhed. Og så er det ellers bare at gå på opdagelse. Overalt findes det smækre kød, og med det funktionelle værktøj som Klassisk Fisk leverede, var det heldigvis også til at få alle godbidderne ud. Perfekt tilberedt og med lifligt sprøde toast melba og modstandsdygtig dijonaise dertil var det en glimrende anretning.

Mindre god, men stadig godkendt var de søkogte rejer, der ikke smagte af helt så meget, som de kan gøre, men igen en visuelt flot anretning med masser af is, citron og rejer så langt øjet rækker.

Kødet i centrum

Til forret var vi blevet anbefalet en 2009 Graves Villa Bel Air, men da den viste sig at falde lidt ved siden af vores smag, blev den fluks skiftet ud med en 2010 Riesling Kabinett Reichsrat von Buhl. Og dette til trods for at spisestedet normalt ikke sælger Riesling pr. glas. Storartet service. Og en dejlig Riesling med masser af forfriskende toner af grønne æbler og en lang, intens smag.

Nuvel, videre til hovedretterne. Min medspiserinde er ikke den helt store fiskeentusiast, så fiskeforretterne var rigeligt for hende, som derfor valgte oksemørbraden. Et gedigent stykke modnet kød, som var glimrende tilberedt. En detalje i denne sammenhæng er, at betjeningen ikke spurgte, hvordan kødet skulle steges. Sikkert fordi man mener, der kun er en måde at stege kød på. Vil man have bøffen gennemstegt eller drivende blodig, skal man altså selv melde det ud.

Min medspiserinde var begejstret for kødet men havde gerne set mere tilbehør. Sådan er vi danskere jo ofte; vant til alskens tilbehør mens man i andre landes madkulturer såsom det italienske køkken foretrækker at have måltidets bestanddele hver for sig. Der kan dog vælges tilbehør i form af eksempelvis hjemmelavede pommes frites, men så løber det også op.

Ingen snobberi

Min hovedret var en yderst smagfuld pighvar. Fast i kødet uden at være for tilberedt. Garniture var dejlig fennikel og cremet sauce. Igen er kødet hovedrolleindehaver på tallerkenen og gør det godt.

Mens vi indtog vores hovedretter, smuttede Andreasen op i baren, hvor han indtog en hummer. Senere røg han ud på gaden for at få sig et glas vin med en bekendt. Denne afslappede og laissez-faire-prægede tilgang gør Klassisk Fisk til et sted, hvor madsnobberi ingen plads har. Placeringen centralt i Nørregade med al dens trafikale virvar fjerner også det pusse-nussede, som en placering ved eksempelvis åen ville have afstedkommet.

Til gengæld brød min medspiserinde sig ikke helt igennem om betjeningen, der næsten blev for opmærksom til hendes smag.

»Nogle gange skal man bare lade gæsten være i fred,« som hun formulerede det.

Masser af ost

Så nåede vi desserten, og her gjorde en kraftig og frisk jordbær-rabarber-sorbet godt hos min kompagnon, som fik en fint matchende 2010 Coteaux du Layon Carte d’Or med en sødme, der ramte plet.

Mit ostefad var heldigvis uden de fesne stykker, man ofte spises af med rundt omkring i byen. Hos Klassisk Fisk får man lov til at få mere end en mundfuld af hver ost, som denne aften bl.a. var en kraftig, lagret Gruyere og en lækker Bleu d’Auvergne.

Sammenlagt ender vi med en regning på 1765 kroner, hvilket naturligvis er i den dyrere ende, men langt hen ad vejen kan prisen stå mål med kvaliteten. Med Klassisk Fisk har Aarhus midtby endelig fået en glimrende fiskerestaurant. Det bliver til fire meget store stjerner, og fjernes de enkelte skavanker, er vi oppe på fem næste gang.

Læs også: Madanmeldelse: Klassisk 65

Læs også: Madanmeldelse: Frederikshøj