Af Nicolai Eiberg

De fleste forbinder formentlig restaurantbesøg i fire-fem retters-klassen med en ordentlig lussing til pengepungen. Dette gør sig dog på ingen måde gældende, når man er gæst hos Restaurant Basilic i den mindre besøgte del af Mejlgade i Aarhus C.

Man træder vel hverken Restaurant Basilic eller resten af Aarhus’ restaurationsmiljø over tæerne, hvis man kategoriserer nævnte restaurant som en af de mest konceptbaserede i Aarhus.

Alle gæster skal selv medbringe vin uden at skulle vedlægge proppenge (betale for det, red.) samtidig med, at restaurantens menukort er baseret på et ganske spartansk omend tilpas dækkende menukort. Det betyder, at man med sindsro sagtens kan begive sig ud i et større måltid uden, at man skal frygte for økonomien. Alene dét, at man selv afgøre, hvad man vil bruge på vin, begrænser størrelsen af regningen.

Vi havde denne onsdag aften i juli valgt at medbringe både en flaske hvid og en flaske rød for at være på den sikre side. Disse vil dog naturligvis ikke blive omtalt videre i denne anmeldelse. Til gengæld valgte min ledsager og jeg at teste størstedelen af menukortet, når nu der var mulighed for at nå næsten hele vejen rundt.

Restaurant Le Basilics menukort er bygget op omkring fire forretter, hovedretter og desserter, og man kan som udgangspunkt vælge mellem to, tre, fire og fem retter. Vi valgte begge femrettersmenuen til imødekommende 349 kr. stykket.

To sikre og to specielle

De fire forskellige forretter kom relativt hurtigt på bordet, og disse bestod for min ledsagers vedkommende af aspargessuppe og råkost af sommergrønt. Suppen havde en meget fin og tilpas cremet konsistens, hvor især de friske asparges havde beholdt sit bid og fuldendte smagsbilledet. Råkosten derimod var en smule ved siden af, da det pocherede æg fyldte for meget i retten og derfor negligerede både grøntsagerne og vinaigretten.

På den anden side af bordet blev der serveret fint smagende carpaccio med klassisk tilbehør som parmesan, pinjekerner og balsamico. Carpaccioen er absolut hovedrolleindehaver i denne servering, og kødet havde en meget fin tekstur og var absolut velsmagende.

Næste forret var velkrydret tunpølse med tilhørende kompot og chips af de lækre blålige vittelotte-kartofler. En lidt speciel servering, omend den fungerede ganske fint.

Mør kalvetyksteg

Velankommet til hovedretterne kunne vi konstatere, at forskellige dele af tilbehøret gik igen i retterne, og også i desserterne skulle det vise sig.

På undertegnedes side lå der fint mørt kalvetyksteg akkompagneret af bl.a. velsmagende søde små gule tomater til at bryde med det fede og en puré af skorzonerrod til at give dybde. Overfor lå der et stykke meget smagfuldt og veltilberedt stykke vicotoriabars, som dog var ledsaget af en anelse tør omgang kartoffelgratin, som i øvrigt også havde indfundet sig på den første hovedret. Herudover var der også suppleret med de små gode gule tomater ved denne ret.

Fanklubben for creme bruléer

Efter lidt ventetid ankom de fire desserter, naturligvis i to ombæringer, og disse bestod for mit vedkommende af henholdsvis sorbet og cuile og chokoladekaramel med forskellige bær. De forskellige kugler af sorbet var en smule syntetiske i smagen, og de tilhørende cuile var en smule bløde i konsistensen og tilførte derfor ikke noget videre til retten.

Anden dessert var en fuldfed omgang chokoladekaramel, som udover lidt knas var ledsaget af de samme bær som fra den første forret.

På den modsatte side blev der serveret creme brulée af lakrids med granité lavet på anis og en kold omgang rabarbersuppe med hvid chokolademoussé og kammerjunker, som aldrig dukkede op. Min ledsager denne aften agerer til daglig absolut formand i fanklubben for creme bruléer, og denne aftens lakridsudgave stod tilsyneladende distancen, da den både havde en cremet konsistens og en tilpas smag af skarp lakrids. Smagsbilledet af lakrids blev yderligere og fint understreget af anisgranitéen.

Den kolde rabarbersuppe levede dog på ingen måde op til den første fine forret, da den både var tam i smagen og chokolademoussén var for fuldfed og dermed stjal al opmærksomheden.

For mange gengangere

Restaurant Le Basilic lever på alle måder op til konceptet. Det er billigt (700 kr. i alt, red.), og menukortet er til at forstå og indeholder flere gode elementer. Det er dog samtidig også tydeligt, at køkkenet forsøger at skrue mange retter sammen ud fra et skrabet sortiment af råvarer, hvilket absolut er forståeligt til de priser. Dog er det i længden lidt trættende, at flere af retterne indeholder meget af det samme tilbehør. Der er dog også flere gode retter imellem, hvor især kalvetykstegen og creme bruléen skal fremhæves.

Alt i alt bliver det til tre store stjerner herfra og med en anbefaling om, at man skal besøge Le Basilic, når det skal være hyggeligt og søger en fair sammenhæng mellem pris og kvalitet.