Af Steffen Moestrup, mere@stiften.dk

Tematiske restauranter kan hurtigt bliver for meget af det gode. Tænk blot på irske pubs, hvor klicheerne står i kø, eller danske varianter af amerikanske diners, hvor overfloden af plastic og neon ofte tager overhånd.

Sådan forholdet det sig heldigvis slet ikke på nyligt åbnede Memphis Road House i Christiansgade. Godt nok er spisestedet tematisk, idet vi kredser om det amerikanske køkken, nærmere bestemt New Orleans-inspireret »Southern Soul Food« og Cajun-kultur, men såvel indretning som mad og drikke er holdt på et smagfuldt og stilrent niveau.Et enkelt Budweiser-skilt lyser op, alt imens træpaneler på væggene og et menukort med hvide Helvetica-bogstaver påsat sort filt tilsætter den antydede Americana et strejf af skandinavisk minimalisme.

Kødspiserens paradis

Er man ikke til kød, er Memphis Road House nok ikke sagen. Her forkæles karnivorer i et sådant omfang, at man ligefrem kan få en Carnivore Plate bestående af husets udvalgte barbecue specialiteter.

Barbecue - eller grill om man vil - er omdrejningspunktet i de fleste retter, hvorfor det da også virker ganske naturligt, at vi alle sidder bænket ved borde på en lang række med udsigt til køkkenet, hvor grillen oser op i ny og næ. Stemningsfyldt uden at blive for påtrængende og tilrøget.

Djævlens æg

Vi studerede menukortet, mens vi indtog dejlige kolde Brooklyn Lager og Yellow Dog Ale - to fine amerikanske øl. Drikkevarerne hos Memphis Road House er naturligvis alle amerikanske, og lige bortset fra at vi gerne havde set en enkelt mørkere øl, som fint kunne have matchet de krydrede svineretter, så tilbød det overskuelige drikkevarekort faktisk en helt hæderlig selektion af øl og vine.

Vi lagde ud med at dele tre forretter. Deviled Eggs lød tilpas eksotisk, som den måtte vi prøve. Det viste sig at være tre hårdkogte æg dækket til i en lækker krydret mayo af en art på en bund af salat. Popcorn Shrimps var en gang friterede rejer, som for en gang skyld hverken var for fedtede eller for anonyme i smagen. Allerbedst var dog The Wedge Salat, en harmonisk komponeret anretning, hvor syren fra æbler fik modspil af sød kanel og kraftig blue cheese. Enkelt, men virkningsfuldt.

13 timer i røg

Og så gik det lige pludselig hurtigt. Måske også for hurtigt. Vores charmerende og friske servitrice kom med hovedretterne, før forrettallerkenerne var blevet fjernet, hvilket skabte trængsel ved det lille bord. Servitricen fik dog hurtigt fikset situationen, så vi kunne dykke ned i de fyldige og prægtigt duftende hovedretter.

Min medspiser fik serveret en omgang North Carolina Pulled Pork, der bestod af en marineret svineskulder, der havde fået 13 timers røg på hickorytræ. Kødet var mørt og trevlet på den delikate måde. Dog var det først efter nogle pift fra bordets krydrede sauce-flaske, at kødet for alvor kom til sin ret. Tilbehøret bestod af vellykkede pommes frites og en coleslaw, der var frisk og sprød frem for fed og kvalm.

Skift servicen ud

Også på min tallerken kunne lykken indtages med kniv og gaffel. Min Beef Brisket viste sig nemlig at være perfekt røgede skiver oksespidsbryst, som flankeret af bastant kartoffelmos, søde perleløg, sprød gulerod og kraftig sauce var en eminent anretning.

Til at skylle ned med valgte vi en 7 Deadly Zins fra californiske Michael & David - en Zinfandel med smag af solmodne bær og toner af røg. En detalje hos Memphis er i øvrigt, at man vistnok selv skal bede om vand. Det kan måske virke mærkeligt for nogle, men faktisk synes jeg, det er meget rart, at man ikke per automatik skal belemres med vand, når man nu gerne bare vil drikke vin. Beder man om et glas vand, får man i øvrigt serveret det i noget, der ligner et syltetøjsglas. Og den tallerken, som vores hovedret gjorde sig til på, var egentlig ikke en tallerken, men mere et emaljeagtigt fad, som ledte tankerne hen på lejrbål og campingture. Lige den del af servicen var nok i den gode ende for min smag og lefler lige rigeligt for tidsånden, der dikterer, at vi skal spise af aparte service.

Kaffen serveres straks

Alt imens Elvis og Johnny Cash slog tonerne an i højttalerne, studerede vi dessertkortet, hvor valget faldt på de amerikanske klassikere Cheese Cake og Cookie Skillet. Kaffe skulle vi naturligvis også have, og ultrakort efter bestilling fik vi kaffen serveret med refills til følge. Rigtig god diner-stil.

Min cheese cake var fyldig uden at kamme over og dansede smuk pardans med friske bær og sprød bund. Min makkers cookie var en heftig omgang chokolade-småkage, som kun en amerikaner kan skære den. Alt i alt har vi at gøre med et meget vellykket bud på et amerikansk spisested i hjertet af Aarhus. Maden er lækker, servicen fin, stemning i top og priserne yderst rimelige. 1130 kroner måtte vi slippe for vores ypperlige aftensmad. Vi byder Memphis-folket velkommen i byen med fem fortjente stjerner.