Al dente er betegnelsen for pasta, der er kogt men stadig er fast i konsistensen. Det er også betegnelsen for en hyggelig italiensk restaurant, som ligger i Vestergade. Det føltes ekstra indbydende, da vi gik gennem en kavalkade af vinflasker i entreen, der bragte os fra en mørk blæsende januar aften ind i lyset og varmen.

Vi fik et glas af husets hvidvin Corte Pitora Bianco, pinot grigio fra Veneto i Italien. Den er enkel, men stadig ret velsmagende med et strejf af æble og syre. Vi sad og kiggede i menuen, mens vi spiste brød med forskellig smørelse.Det italienske måltid er typisk bygget over flere retter: antipasti/starter, primi piatti/første ret - typisk noget lidt mættende som pasta, secundi piatti/anden ret - typisk kød og uden særlig tilbehør. Skal man have tilbehør (con torni), skal man selv gøre opmærksom på det. Desserten er noget sødt/dolce eller ost. Vi valgte at gå efter to gange tre retter og sprang antipasti over. 

Den ene forret eller »primi piatti« var en frisk hjemmegjort ravioli, som gav indtryk af, at den netop var tilberedt. Raviolien - tre store stykker - var al dente, fyldt med ricotta og spinat. En mild smørsauce med salvie gav et meget lækkert, mildt indtryk. Her kan man mærke, at vi følger det klassiske italienske køkken, hvor enkelte smagsindtryk går igennem uden for meget indblanding.

Læs også: Madanmeldelse: Restaurant Ricks
 
Autentisk italiensk

Den anden forret var en hummersuppe - jeg har ikke prøvet den autentisk, italiensk før. Hummersuppen var sikkert også klassisk italiensk. Den gav mig lidt associationer af den spanske klassiker gambas al ajillo, altså med en del olivenolie. 
Min kvindelige ledsager mente, at den var for fed, men det er sikkert et spørgsmål om, hvad man forventer. I suppen var der halve jomfruhummer, og den var drysset med persille, som gav en fin kontrast til den rødlige suppe.

Læs også: Madanmeldelse: Restaurant Miró

Secundi piatti 

Jeg er ikke født og opdraget i det italienske køkken, men efter vores tjeners udsagn var de to næste retter gode skoleeksempler på klassiske »secundi piatti«.  

Barolo-braiseret okseinderlår havde ligget i lage i 24 timer og var ekstremt velsmagende. Det var skåret tyndt, cirka 1-2 mm, og det behagede fruen. 

»Con torni« var med uden, at vi bestilte noget - det forventer vi danskere jo. En klat kartoffelmos og rustikke grøntsager som gulerødder, blegselleri og rød peber. 

Den anden ret, »vitello con tartufo«, hjemmelavet tagliolini-pasta med kalv, sort trøffel og parmesan smørsovs. En herlig ret. Trøffelsmagen lå fint i baggrunden, og den var ikke så gennemtrængende, som man nogle gange får det i Italien, sikkert fordi det bliver for meget for os danskere. 

Læs også: Madanmeldelse: Malling Kro

Kraftigt vanedannende 

Desserten »Dolce« var Tiramisu, som er en klassiker, en slags kiks på dansk/engelsk kaldet lady fingers opblødt i kaffe og likør. Ovenpå kommer der mascarpone, som er rørt op med en æggesnaps, og der drysses med kakaopulver. Tiramisu er kraftigt vanedannende, og jeg bestiller den altid, når det er italiensk. Denne var godkendt, uden det dog var den bedste, jeg har smagt. 

Er man til det italienske, er Aldente en god ambassadørat besøge. De to gange tre retter kostede 630 kr., to glas hvidvin 118 kr., og den røde en flaske 375 kr. I alt blev det 1.123 kr., og oplevelsen rækker til fire stjerner. 

Vi skiftede til rødvin af typen Ripasso, som er en ret nyopfunden vintype i starten af dette århundrede. Ripasso laves på genpres fra druer typisk fra Amarone-produktion, som bliver tilføjet til en ny produktion. Dette giver en rig og markant vin, der er knap så alkoholrig som Amarone. Denne var lækker og en rigtig frugtbombe - uden for meget syre og gik rigtig fint i spænd med den efterfølgende trøffelpasta.

Ristorante Aldente, Vestergade 48, 8000 Aarhus C, Tlf: 86 18 07 00, www.aldente-ristorante.dk. Åbningstider: Søndag-torsdag kl. 17.00-23.00. Fredag-lørdag kl. 17.00-24.00.

Læs også: Madanmeldelse: Bistro i topklasse hos Varna