Fra fredag 7. til lørdag 9. september danner Tangkrogen i Aarhus ramme om Food Festival 2012, Nordens største madbegivenhed. Mere end 100 danske producenter og landmænd udstiller deres produkter.
Og nu kan du, hvis du er hurtig ved tasterne, købe billetter til festivalens eftertragtede Kokke- og Madskoler.
Du kan blandt andet komme på skole med Wassim Hallal, der laver søde, danske jomfruhummere. Den danske deltager ved verdensmesterskaberne for kokke, Bocuse d’Or, Jeppe Foldager fra Søllerød Kro, vil også lære nogle af de mestertricks fra sig, som skal løfte arven efter Rasmus Kofoeds førsteplads sidste år.
Kendte madpersoner som Anne Hjernøe fra Annemad og Louisa Lorang fra Go’ Morgen Danmark afholder intime madlavningskurser, og Mikkel Marschall fra det fremstormende Kadeau underviser i topgastronomi med Bornholmske råvarer.
Skolerne er din mulighed for at arbejde sammen med nogle af de mest spændende madhjerner herhjemme og virkelig få nogle nye ideer og færdigheder med hjem.
Køb din billet og læs mere om Food Festivals Kokke- og Madskoler her.
Food Festival, Tangkrogen, 7. til 9. september.
Læs også: Madanmeldelse: Aarhus Folkekøkken
Læs også: Guide: Spis fint til billige penge