Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/12/08

Restaurant Et

Restaurant Et

Åboulevarden 7
8000 Århus C

Åbningstider

Man-lør 12:00-15:00 og 17:30-22:00
Søn lukket

Kontakt

86138800
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Køkkentype

Fransk

Gourmet

Måltider

Frokost

Middag

Atmosfære

Trendy

  • Foto: Ikke oplyst
'Et' betyder 'og' på fransk. Og på Restaurant ET møder autentisk fransk mad og vinkultur dansk kreativitet i form af en restaurant, der ikke bare er spisested men også vinbar og butik.

Der er dækket op til den helt store franske oplevelse på Restaurant Et.

Det er førsteklasses madlavning med førsteklasses vine til. Og ikke nok med det. Restauranten tilbyder besøg i husets helt egen vinbar og butik.

Restaurant ET er tænkt som et uformelt madsted med god klassisk stemning – hvor Edith Piaf møder dansk håndværk. Ingen snak om Michelin stjerner, Bocuse d`Or, eller hvad det alt sammen hedder - her ønsker de to idémænd blot at servicere gæsterne med mad og drikke af høj kvalitet og godt håndværk.

Navnet ”Restaurant ET” opstod tilfældigt en sen aften, hvor de to herrer drøftede deres koncept, visioner og drømme. Pludselig havde de planlagt ikke bare en restaurant, men både en restaurant, en vinbar og en butik.
Restaurant ET er et sted, hvor gæsterne kommer for at opleve en hyggelig aften med god fransk brasserie-stemning, men hvor man stadig kan mærke at man befinder sig i “hjertet“ af Aarhus.

I restauranten kan du få klassiske, franske retter som dampede blåmuslinger, foie gras terrine og snegle som i Bourgogne. I vinbaren er der mulighed for at arrangere en vinsmagning for venner eller kolleger. Gæsterne vil blive budt på en udsøgt smagsoplevelse.

I underetagen gemmer butikken sig. Her kan der købes hjemmelavede specialiteter med smagen af Frankrig. Du kan blandt andet gå på oplevelse i specialostene, eller måske er det nærmere de hjemmelavede flødeboller, der frister. Butikken er i hvert fald et besøg værd.

Restaurant Et, Åboulevarden 7, 8000 Aarhus C.

Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Følg aOa.dk på Facebook

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK E-avis