­
Af Kirsten Dahl

Hovedpersonen bliver sat på plads og de unge elskende får hinanden. Jovist det er et Holberg-stykke jeg taler om. Vel at mærke »Erasmus Montanus eller Rasmus Berg« og det er den hovskisnovski og pseudo-lærde Rasmus Berg der tilslut bliver lokket i en fælde.

Han bliver fanget af den samme type logiske metode, som han hele vejen igennem har brugt mod andre. En løjtnant får narret københavnerstudenten i soldatertrøjen og vupti springer en korporal frem og prygler ham i knæ. Fluks støder både Bergs forældre og hans trolovedes ditto til, og Rasmus får nu lov at slippe fra militærtjenesten såfremt han lover at fralægge sig alle de akademiske u-dyder – navnlig skal han sværge på at jorden er flad som en pandekage og ikke rund, som han hårdnakket har påstået. Med eet er bondesønnen ikke længere Erasmus Montanus men igen Rasmus Berg. Han kan få sin Lisbed og hun ham. Og ikke mindst er der ikke længere uro i det lille bonde­samfund. Alt er ved det gamle.

Vejen til den moralefyldte finale er brolagt med humor. I Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas version skyldes det ikke mindst, at Holbergs tekst bliver så nøje fulgt. At være publikum til teaterselskabets stykker er lidt som at krybe ind under huden på den gamle komedieforfatter og sidde der og klukle. Teksttroskaben foranlediger kosteligt mange sproglige nuancer. I dette stykke udi ikke bare dansk men også mange latinske snurrigheder. Og kostelige situationsspil. Fx når Erasmus forvandler Per Degn til en hane, og hans mor til en sten – og tilbage til menneske igen.

Disputter og hulk

I år er der ikke et lille live­-orkester med, som der ofte har været når teaterselskabet optræder i den lille pavillon i Simonsens Have. Men stykket er til gengæld fyldt af optrædelyst hos alle elleve medvirkende. Ingen er vel at mærke professionelle skuespillere. Men de lever sig godt ind i deres roller. Nogle mestrer bedre end andre det verbale og gestiske spil og det at være afslappet tilstede og have en god kontakt til publikum. Tue Lindholt har fuldstændig styr på sin disputerelystne Erasmus. Med overlegne blikke, velsmurt tunge og stålsat tro på egne lærde standpunkter. Jeppe Due danner som den ulærde bror Jacob en skøn kontrast til Erasmus. Iført sivsko og lille strikket kalot spiller han rollen hjem med en skøn uskyldsrenhed der antyder megen sund begavelse. Erasmus forældre tager også kegler, navnlig Nille. Der er et kosteligt temperament i hvert et gram af Pernille Lindholts fagre skikkelse. Snart venlige smil, snart lynende vrede og snart hulk. Hulke kan også spinkle lyse Katrine Lykke Veedfald som den unge naive og dybt forlibte Lisbed. Når vrælet kommer prompte fra hende har munden helt Søren Bruun karakter.

Henover den smalle gangbro rundt om pavillonen spurter spillet med højt humør og klare figurtegninger. En fin instruktørdebut for Julie Greve Ejlersen. Et skønt bevis på at Holbergs tekster er langtidsholdbare. Og tvende muntre timer for os på stolene i den hyggelige have.

Erasmus Montanus med Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas

»Erasmus Montanus eller Rasmus Berg« af Ludvig Holberg.

Instruktion: Julie Greve Ejlersen. Medvirkende: Tue Lindholt, Jeppe Due, Pernille Lindholt, Jesper Wolff, Jesper Øllegaard, Katrine Lukke Veedfald, Kasper Hjort, Robin Daniel Espersen, Anna Victoria Emilie Groth, Jérémy Auneau-Cognacq og Lars Hammer Andersen. Produceret af Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas. Premiere i traktørstedet Simonsens Have i Den Gamle By 13.7.12 kl.19. Spiller her kl. 19 t.o.m. 27.7 (dog ikke lør. og søn.) og 15.7 kl.14 i Barokhaven ved Gammel Estrup Herregaardsmuseum.